Materiale – Københavns Universitet

Zoologisk Museum
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Zoologisk Museum > Forskning > Vertebrater > Job > Materiale

Profil for Vertebratfaggruppen SNM 

1. Personale
Jon Fjeldså (professor, gruppeleder; kurator for fugle), Hans Baagøe (lektor, kurator for pattedyr), Kim Aaris Sørensen (lektor, kurator for kvartærzoologi), Kasper Thorup (leder af ringmærknings-centralen, ikke fastansat), Peter Rask Møller (kurator for fisk, ikke fastansat). Der mangler specialistdækning for krybdyr og padder. Eksternt finansierede forskere Jesper Johannes Madsen (forskningsassistent/ringmærkning), Henrik Carl (fiskeatlas), Inge B. Enghoff (kvartærzoolog/zooarkæologi, Danmark/Grønland), Anne Birgitte Gotfredsen (kvartærzoologi/zooarkæologi, Danmark/ Grønland). Løst tilknyttede Julie Dahl Møller (Birkemusprojekt), Peter Gravlund (herpetologi, voluntør), Louis A. Hansen (udbredelsesdatabaser), Kaj Kampp (grønlandsringmærkning, voluntør), Niels Krabbe (sydamerikanske fugle/databaser), Arne Redsted Rasmussen (slanger), Arne Schiøtz (afrikanske padder). Emeritus Jørgen Nielsen (fisk).

2. Forskningsprofil
Vertebratgruppens forskning er i høj grad knyttet til udviklingen af samlinger og -databaser for hvirveldyr i Danmark, det Nordatlantiske område og Grønland. For fugle- og herpetologi har der desuden været satset stort på artsrige tropiske områder, især Afrika (bl.a. arbejde med ”The Biodiversity Atlas of Africa”). Udforskningen af fugle og pattedyr er langt fremme hvad angår kendskab til arter og underarter, og derfor fokuseres der især på at forstå artsdannelse, biogeografi (faunahistorie, spredning og migration), regionale/globale diversifikationsmønstre og samspillet mellem evolutionære og økologiske processer (i nært samarbejde med bl.a. Center for Makroøkologi, Biol. Inst.). For fugle arbejdes der, i et bredt internationalt samarbejde, med DNA-baseret global fylogeni (for Passeriformes, >6000 arter) og detaljerede studier af historiske bestandsstrukturer og artsdannelse indenfor tropiske ”hotspot”-områder. Fuglesektionen omfatter også Ringmærkningscentralen, som administrerer ringmærkningen af danske, færøske og grønlandske fugle og forsker i fuglenes vandrings- og spredningsmønstre, effekter af klimaændringer og hvordan fuglene finder vej. Pattedyrforskningen fokuserer især på flagermus: identifikation med ultralyd og økologisk segregation og struktur af europæiske artssamfund.For fisk mangler der stadig megen viden om artsmangfoldigheden, og der fokuseres derfor på artsklassifikation og fylogeni, med morfologiske og molekylære data, for fisk fra dybhav og koralrev (bl.a. Galathea-materiale) og fra det Nordatlantiske område.Ved etableringen af et atlasprojekt over ferskvandsfisk (2006-2009) opbygges der et stort materiale for studier af den danske fiskefauna. Det afsluttede danske pattedyratlas har ligeledes tilvejebragt materiale for en detaljeret analyse af dansk pattedyrfauna. Fremragende kvartærzoologiske samlinger muliggør faunahistoriske tolkninger og der arbejdes for tiden med diversitet og dynamik i den danske pattedyrfauna over de seneste 115.000 år. Der har også været fokus på økologi og grundlaget for bedre forvaltning af bestande, især grupper som er svære at studere (eksempelvis flagermus), truede arter og invasive arter (tit gennem specialeprojekter). Gruppens forskning publiceres hovedsageligt i internationale tidsskrifter, men indgår også i mere populære værker såsom tre nationale atlas-bøger. 

3. Vision for styrkelse af forskningen
Vertebratgruppens vision for styrkelse af forskningen fokuserer især på (1) et bredt molekylærbiologisk samarbejdsprojekt og (2) fastansættelse af VIP-kuratorer for fisk og ringmærkning.Der har altid været en betydelig grad af forskningssamarbejde indenfor gruppen, men aldrig et projekt på tværs af alle vertebratsamlinger. En eksternt finansieret stilling kan sikre kapacitet til molekylærbiologisk arbejde med særlig vægt på arters historiske bestandsstruktur (koalescens, haplotypenetværk og gene flow) baseret på DNA fra kvartærzoologiske og recente samlinger og ny indsamling. Der arbejdes nu på at opnå ekstern finansiering, dog med det langsigtede mål at kapaciteten bør indlejres.Vi ønsker en bredt anlagt analyse af dansk faunahistorie i et nordeuropæisk recent og kvartærzoologisk perspektiv. I første omgang identificeres et antal arter som kan belyse forskellige aspekter af faunahistorien, såsom i hvilken grad dynamikken i de nordlige faunaområder fremmer eller udvisker bestandsopdeling, lokal tilpasning og artsdannelse, og i hvilken grad danske bestande har været sammenhængende i tid og rum eller der har været tale om cykler af indvandring, ekstinktion og genindvandring. Atlasprojekterne (pattedyr, ferskvandsfisk) har skabt en fantastisk forøgelse af datagrundlaget. 

4. Samarbejdet med myndigheder o.a.
Udover grundforskning foregår der en betydelig aktivitet som er afledet af gruppens brede kontaktflade med befolkningen og med andre institutioner. Gruppen er i særlig grad ”udsat for” forespørgsler fra offentligheden og pressen, og afkræves tillige en betydelig service fra andre institutioner (f.eks. forespørgsler fra ministerier om forvaltning af arter og bestande), hvilket tit kræver studier af samlinger og arkiver, som kan få karakter af forskningsopgaver. Det er i denne sammenhæng svært at trække grænsen i forhold til Danmarks Miljøundersøgelsers arbejdsområde, men rekvirenterne kommer ikke udenom ZM når der er behov for specialviden og data baseret på samlingerne. Eksempler er (1) hjælp til fiskerimyndigheder i spørgsmål om identifikation og dansk navngivning af eksotiske fisk, (2) identifikation af jordfundet materiale (Kulturarvsstyrelsen), der kun kan gennemføres med brug af museets referencesamlinger, (3) spredningsrisici for dyrebårne infektionssygdomme, med baggrund i ringmærkningsdata og (4) faunamonitering som kræver specialviden (f.eks. af flagermus, baseret på ZMs lydarkiver og erfaring). Den eksterne service tager tid og der må derfor jævnligt justeres i forhold til gruppens forskningsprioriteter. Omvendt er serviceringen af et bredt netværk af kontakter en vigtig forudsætning for den løbende opbygning af repræsentative samlinger og for at kunne gennemføre landsomfattende kortlægningsopgaver (Trækfugleatlas, Pattedyratlas, Fiskeatlas). I betydelig grad har også netværket af interesserede yngre mennesker været rekrutteringsgrundlag for uddannelsen af biologer med speciale indenfor biodiversitetsforvaltning.Gruppen bidrager også til udviklingen af nationale og internationale miljøorganisationers handlingsplaner m.v. Dette omfatter bl.a. deltagelse i arbejdsgrupper under Species Survival Commissioin (IUCN). 

5. Undervisning/Formidling
Vertebratgruppen vejleder et betydeligt antal bachelor-, speciale- og ph.d.-studerende. Det gælder både systematisk biologi og forvaltning af (truede og invasive) arter, og i årenes løb har gruppen, gennem forskningsprogrammer i u-lande, uddannet mange kandidater i tropeøkologi. Deltagelse i anden undervisning har hidtil været mere sporadisk, men dette ønskes ændret. En stor del af gruppen underviser på kurset Danmarks Fauna – hvirveldyr (bachelorniveau; ledet af P. Gravlund, Biologisk Institut), og dette var i år et af de mest søgte på biologistudiet. Vertebratgruppen besvarer dagligt mange forespørgsler fra offentligheden (såvel privatpersoner som journalister). ZMs udstillinger trækker i stort omfang på vertebratgruppen, såvel for udvælgelse af præparater som ideer til formidlingen. 

6. Samlinger
Samlingerne dækker primært Danmark og de nordatlantiske områder, hvor der i de seneste år har været en stor tilgang af materiale fra fiskeriundersøgelser ved Grønland. Fiskesamlingen omfatter ellers overvejende materiale fra ekspeditioner (f.eks. Dana og Galathea 1-3). Betydelige mængder nyt materiale af danske pattedyr og fisk kommer ind som følge af atlasprojekterne. Siden 1976 har pattedyrsektionen sammen med Fiskeri- og Søfartsmueet stået for at indsamle skeletter og prøver af strandede hvaler i Danmark. For fugle har der været satset meget på materiale til fylogenetisk revision (primært opbygning af en af verdens største vævsprøvesamlinger) men også skeletter med henblik på forventet behov for at efterprøve de reviderede fylogenier med morfologiske data. Fuglesamlingen domineres stærkt af fyrfaldne fugle (ca. 1880 til 1920) samt indsamlinger via staben af frivillige ringmærkere. Der er behov for opbygning af serier af fugle som repræsenterer den danske ynglebestand (inklusive nogle gode tidsserier af visse arter). ZMs databaser over genfund af danske ringmærkede fugle, siden 1899, vil videreudvikles under en samarbejdsaftale med Skov- og Naturstyrelsen.Gennem formelle samarbejdsaftaler mellem den kvartærzoologiske sektion og henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og Grønlands Nationalmuseum er SNM forpligtet til at registrere alt zooarkæologisk knoglemateriale fra Danmark og Grønland samt at tilbyde magasinering af materiale. Per tradition udgraver og indsamler sektionen desuden alt subfossilt knoglemateriale som findes i ikke-arkæologisk kontekst i Danmark. Denne centrale registrering og magasinering og heraf resulterende database er et stærkt værktøj for såvel faunahistorisk som zooarkæologisk forskning. 

7. Ekstern finansiering
Gruppen har i stor grad kunnet hente eksterne bevillinger hjem. Vigtigste kilder er statslige forskningsråd (for tiden FNU og RUF, tidligere centerbevillinger fra RUF/Danida og SNF); Aage V. Jensens Fonde (bl.a. 3 atlasprojekter), DMU, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening.Vigtigste nationale samarbejdspartnere: Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Naturhistorisk Museum Aarhus. Vigtigste internationale samarbejdspartnere: Grønlands Naturinstitut, All Birds Barcode Initiative, Berkeley og Princeton Univ., Universities of Cambridge, Paris, Stockholm, Lund, samt et stort netværk af enkeltpersoner i andre lande.