Vertebrater – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Zoologisk Museum > Samlinger > Vertebrater

Vertebratafdelingens samlinger:



 

FISKESAMLINGEN:

Fiskesamlingen indeholder ca. en femtedel af verdens ca. 28.000 kendte fiskearter. Ca. 300.000 individer er registreret fra både fersk- og saltvand, fordelt på ca. 70.000 indsamlinger, fra hele verden. Særligt rige samlinger stammer fra de danske marine ekspeditioner "Ingolf", "Dana", "Atlantide" og "Galathea 2". En oversigt over den registrerede samling incl. oplysninger om vævsprøver, kan downloades under Databaser.  
De ca. 1500 type-eksemplarer kan ligeledes findes under Databaser.

Særligt vigtige samlingsafsnit:

Fisk fra Grønland
I mere end 200 år har danske og grønlandske fiskere og biologer indsamlet fisk fra grønlandske farvende. De fleste af disse opbevares på Zoologisk Museum i København, som derfor råder over en af verdens bedste samlinger af Grønlandske og Arktiske fisk. I de sidste ca. 20 år har et nært samarbejde med Grønlands Naturinstitut resulteret i en kraftig forøgelse af samlingerne og store serier af mange arter.

Danske fisk
Samlingen af fisk fra Danmark indeholder de fleste arter der er findes i danske ferske og salte vande. Vi arbejder i disse år målrettet på at gøre samlingen endnu bedre, særligt ifm. projektet Atlas over danske ferskvandsfisk.

Fiskelarver
Fiskesamlingen indeholder enorme mænger af fiskelarver, primært fra tropiske og subtropiske områder og fra oceaniske dybhavsfisk. Langt det meste af dette unikke materiale blev samlet under ”Dana” togterne.

Dybhavsfisk
de fleste af samlingens dybhavsfisk stammer fra "Dana" og "Galathea 2" ekspeditionerne. Under jordomsejlingen i 1928-30 anvendte ”Dana” finmaskede pelagiske trawl, ofte ned til ca. 1000 m, hvilket resulterede i exceptionelt rige indsamlinger af fiskelarver og små mesopelagiske fisk. Under jordomsejlingen i 1950-52, anvendte "Galathea 2" bundtrawl ned til de største havdybder, hvilket resulterede i unikke fangster af større bundlevende fisk. På følgende link kan du læse mere om Galathea 2's fiskemeritter. 

Forsskål’s Fiskeherbarium
Under den danske ekspedition til Rødehavet “den Arabiske rejse” (1761-1767) indsamlede og beskrev Peter Forsskål 151 fiskearter. Af disse er 65 bevaret for eftertiden, hvoraf de 58 er typeeksemplarer (cf. Klausewitz and Nielsen 1965). Samlingen består af tørrede fiskeskind med nogle få knogler/ finner. Fotos og røntgenbilleder af fiskene kan downloades her Forsskål's Herbarium.

DEN HERPETOLOGISKE SAMLING:

Den herpetologiske samling rummer omkring 50.000 individer fordelt på ca. 2700 arter. Af disse er 140 typeeksemplarer. Langt hovedparten af dyrene opbevares som konserverede eksemplarer i alkohol.
Endvidere er der de sidste ca. 10 år taget DNA-prøver af  alle indsamlede dyr.
De danske arter af krybdyr og padder er godt repræsenteret, og takket være en enkelt, flittig indsamler, Roland Skovgaard, er også de øvrige europæiske arter godt dækket. Dog ikke med større indsamlinger af nyere dato.
Af andre betydningsfulde samlingsafsnit bør nævnes indsamlinger fra følgende områder (væsentlige bidragydere nævnt i parentes): Tidligere Dansk Vestindien (J. Riise), Brasilien (J. Reinhardt), Philippinerne og øvrige sydøstasiatiske øverden (Noona Dan Ekspeditionen, 1961-62) og Afrika (J. B. Rasmussen, A. Schiøtz, H. Volsøe).
Fra sidstnævnte område bør fremhæves 2 delsamlinger:
Slanger fra Øst- og Centralafrika. Den tidligere kurator for herpetologisk samling, Jens Rasmussen, arbejdede gennem hele sin karriere med afrikanske slanger og gennemførte store indsamlinger i forbindelse med sine forskningsprojekter. Tanzanias slagefauna er særligt godt repræsenteret. 
Løvfrøer fra Afrika syd for Sahara. Samlingen er en af verdens mest omfattende og skyldes Arne Schiøtz, der gennem et langt livs aktive forskningsindsats kritisk har gennemgået de allerede kendte arter samt beskrevet et større antal nye. Dette samlingsafsnit rummer således et stort antal typeeksemplarer.
Endelig skal nævnes Arne Redsted Rasmussens meget væsentlige bidrag til sektionens havslangesamling. Siden 1985 har A.R.R. gennem sine mange indsamlingsrejser, og kontakt til verdens øvrige havslangeforskere, mere end fordoblet samlingen, så den i dag må betragtes som betydningsfuld på globalt plan.
Maj 2005 døde den daværende kurator for herpetologisk samling, Jens B. Rasmussen efter kort tids sygdom. Formel kurator for samlingen er Jon Fjeldså, fuglesektionen. Den daglige drift passes af kuratorassistenterne Mogens Andersen og Abdi Hedayat.

FUGLESAMLINGERNE:

Den ornitologiske hovedsamling omfatter godt og vel 100.000 eksemplarer af skindlagte fugle, i alt 5700 arter. Samlingen er ordnet i systematisk rækkefølge, og indenfor hver art efter geografisk område (Danmark, Færøerne, Island, Grønland, Skandinavien og andre områder). Halvdelen af samlingen er fra Danmark og de nordatlantiske områder, idet de fleste skind stammer fra fyrfaldne fugle indsamlet sidst i 1800-tallet og vekselerer Lehn Schiølers privatsamling. Sidstnævnte omfatter bl.a. over 20.000 skind af ænder og gæs, indsamlet for detaljerede studier af alders- og årtidsvariation af fjerdragterne. Samlingen af jagtfalke Falco rusticolus omfatter hele 800 eksemplarer, især fra Grønland. Andre vel repræsenterede områder er Vestsibirien (Hans Johansen), Afghanistan (Knud Paludan), Kinas kyst (Axel Hemmingsen), Philippinerne og Melanesien (Galathea og Noona Dan-ekspeditionerne; L. Ferdinand, Finn Salomonsen, Torben Wolff, Jon Fjeldså) og Tanzania (Thorkild Andersen), Brazilhøjlandet (Reinhardt), og der er omfattende nyere materiale fra Andesbjergene (Jon Fjeldså, Niels Krabbe) og Tanzania (Jon Fjeldså). 6000 monterede fugle, overvejende fra tidligere publikumssamlinger, omfatter materiale fra hele verden. En historisk interessant samling er ca. 100 montager fra begyndelsen af 1800-tallet (Peter C. Wöldike). Ægsamlingerne omfatter ca. 17.000 kuld, overvejende af nordiske fugle, men også en del ukatalogiseret, eksotisk materiale. Anatomiske samlinger omfatter ca. 10.000 fugle på sprit og 15.000 skeletter (halvdelen af disse er kropsskeletter af fugle, som også opbevares som skind). Disse samlinger omfatter betydelige serier af individer af kendt alder (især af Cygnus olor, Accipiter gentilis, Buteo buteo og Larus argentatus), men også af mange eksotiske arter. Vævssamlinger for DNA-forskning omfatter ca. 28.000 prøver af næsten 3000 arter. Af rariteter kan fremhæves: et drontekranium (Didus ineptus) og adskilligt subfossilt materiale af dronte og solitær; to monterede eksemplarer, et æg, bløddele (på sprit) og en del skeletmateriale af gejrfugl (Pinguinus impennis), en koreansk gravand (Tadorna cristata) og ca. 40 typeeksemplarer. Næsten alt materiale er artsbestemt, og 85% er katalogiseret, således at det er nemt at levere oplysninger om materiale af de enkelte arter. På grund af begrænsede mandskabsressourcer har det imidlertid kun i meget begrænset grad været muligt at digitalisere samplingerne (på nær vævssamlingerne), og det er derfor svært at levere omfattende data for bestemte lokaliteter og geografiske områder.  6900 optagelser af fuglestemmer (ved N. Krabbe) er tilgængelige på CD (for Sydamerika) og er også deponeret ved The British Library Sound Archive, London (”BLOWS”) og Macaulay Library, Cornell Laboratory of Ornithology (“LNS”). I nært samarbejde med Center for Macroecology har sektionen udviklet omfattende udbredelsesdatabaser for fugle (globale og regionale) og for Afrikas hvirveldyr (ca. 1½ million registreringer).

PATTEDYRSAMLINGERNE:
 
Pattedyrsamlingerne indeholder omkring 44.000 eksemplarer af preserverede pattedyr. De opbevares enten som skind+kranier eller hele skeletter, opstillede eksemplarer (udstoppede eller skeletter) eller hele eksemplarer eller dele deraf i alkohol eller formalin. Til en del eksemplarer hører også DNA-prøver.
Representationen af arter er generelt god, idet samlingerne rummer eksemplarer af ca. 1500 af verdens lidt over 4000 pattedyrarter, og er rimeligt godt dækket ind med arter fra de fleste geografiske regioners pattedyfaunaer.
Der er omkring 80 typeeksemplarer.
Det er karakteristisk for pattedyrsamlingen, at den blev på begyndt meget tidligt, - der er eksemplarer indsamlet allerede i 1655. Samlingen indeholder en del arter, der i nutiden er meget sjældne, truede med uddøen eller allerede er udddøde. De er naturligvis af den allerstørste betydning som studieobjekter, fordi de ikke længere kan indsamles. Sammen med de få andre eksemplarer i andre af verdens zoologiske museer udgør de en værdifuld international arv, som det er vigtigt at passe på med den største omhu. Pattedyrsamlingerne har ikke kun videnskabelig værdi, de tiltrækker også kunstnere, historikere, forfattere mv. Samlingerne indeholder også mange nyindsamlede eksemplarer og forøges hele tiden efter en bestemt indsamlingsstrategi med øje for samlingens mange fremtidige anvendelsesmuligheder.

Særligt vigtige samlinger af pattedyr
Danske pattedyr: Store serier af eksemplarer af de fleste danske pattedyrarter med en god geografisk spredning. Specielt skal nævnes den store serie af danske flagermus (ca.3.700 eksemplarer), gnavere, marsvin odder, grævling m.v. Disse samlinger skyldes til dels pattedyrsektionens egne forskningsaktiviteter, del indlevering af eksemplarer fra et netværk af andre institutioner og pattedyrinteresserede enkeltpersoner.

Grønlandske pattedyr såvel terrestriske som marine: Meget store og geografisk set velrepresenterede serier af de fleste arter. (Specielt store serier af isbjørn, rensdyr, moskuokse hvalros og narhval), som afspejler den tætte kontakt til Grønland

Hvaler: En verdenskendt, stor, og artsrig samling af hvalskeletter. Mange eksemplarer er fra 1800tallet og første halvdel af 1900tallet, men der er også mange af nyere dato fordi indsamlingspolitikken i de sidste 30 år har været at forsøge at sikre skeletterne af samtlige hvaler (dog ikke marsvin) som strander og dør på de danske kyster (I samarbejde med Fiskeri-og Søfarsmuseet, Esbjerg).

Brasilien: Meget værdifulde og verdenskendte samlinger fra 1880 tallet (P.W.Lund).

Vestlige Stillehavsøer: Indsamlinger foretaget af Noona Dan Expedition m. fl..
Samlinger fra Østafrika og Sudan.

DE KVARTÆRZOOLOGISKE SAMLINGER:
 
Denne sektion forvalter Zoologisk Museums samlinger af knogler og skeletter af fortidens hvirveldyr, især pattedyr. Fundene daterer sig til Kvartærtiden (de sidste 2,6 mill. år af jordens historie) og i ganske særlig grad til den alleryngste del, som dækker den sidste mellemistid (Eem-mellemistiden), den sidste istid (Weichsel-istiden) samt tiden efter den sidste istid (Postglacial/Holocæn) – tilsammen c. 130.000 år. Geografisk stammer fundene især fra Danmark, Grønland og Sydamerika.  Knoglerne er fundet enten i naturlige geologiske aflejringer eller i menneskeskabte affaldslag. Førstnævnte kategori omfatter typisk rester af større pattedyr som mammutter, kæmpehjorte, urokser, elsdyr, rensdyr, kronhjorte med mange, mange flere, som er druknet i fortidige søer. Enten opdager man dem i dag som hele eller næsten hele skeletter i de søafleringer, hvori de oprindelig omkom, eller også finder man dem som mindre skeletdele spredt i istidsafleringer, hvortil de er ført af istidens gletschere eller smeltevand. Fundene fra de meneskeskabte aflejringer, det såkaldte zooarkæologiske materiale, rummer størsteparten af de dyreknogler, der er fundet ved arkæologiske udgravninger i Danmark og Grønland og strækker sig i tid fra den ældste stenalder til og med historisk tid. Dette er registreret i Det Kvartærzoologiske Centralregister. 
Samlingerne fra Sydamerika skyldes to danskere, V. Lausen og P. W. Lund. Lausen, læge og fossilsamler, købte omkring 1870-80 en omfattende samling af pattedyrfossiler fra en række Pampas-lokaliteter i Argentina, som han dernæst donerede til Zoologisk Museum. Lund, der selv var naturforsker, udgravede og indsamlede store mængder af hvirveldyrknogler i årene omkring 1830-40 i en række kalkstenshuler nær Lagoa Santa i provinsen Minas Gerais i Brasilien. Også Lund donerede hele sin samling til Zoologisk Museum.  Lausens samling består af kranier og hele eller næsten hele skeletter af en lang række pattedyrarter, hvoraf de mest spektakulære tilhører nu uddøde arter af kæmpedovendyr, skjolddyr og ofte bizart udseende hovdyr. Lunds samling repræsenterer en meget lang liste af krybdyr, fugle og pattedyr. Blandt pattedyrene ses igen kæmpedovendyr, skjolddyr og hovdyr, men også en lang række flagermus, gnavere, rovdyr og aber, ligesom samlingen indeholder adskillige ”typer”,  dvs. udvalgte eksemplarer, hvorpå den videnskabelige beskrivelse af arten er baseret. Særlig interesse knytter sig til en stor samling af kranier, lemmeknogler m.m. af Homo sapiens, der er udgravet i en hule ved Lagoa do Sumidouro, og som repræsenterer nogle af de første sydamerikanere, man kender til.