Zoologisk Museum > forsidebokse > Spændende links > Ny ZM 40 år
Fra indre by til Nørre Fælled – og tilbage igen
Det "ny" Zoologisk Museum fylder 40 år
”Universitetets Zoologiske Museum – er aabent for alle efter deres Stand velklædte Personer hver Søndag og Onsdag Kl. 12 til 2”. Sådan var tonen da publikum blev budt velkommen til indvielsen af det gamle Zoologiske Museum i Krystalgade 2. november 1870. Denne tone var i god harmoni med det indvendige af museet, som tydeligvis var af den gamle skole.
I det store trapperum var ophængt mange afrikanske trofæer, der gav en vis safaristemning. Det var vigtigere at vise alle arter end at fortælle om dem. Selvom museet i dag bestræber sig på at undgå at overlæsse udstillingerne med formidling, så vil man næppe nogensinde vende tilbage til noget som dette! Foto H.V. Christensen
Det gamle museum var derfor modent til pension, da det lukkede i efteråret 1967, og de efterhånden ret få besøgende ikke længere kunne indånde den helt specielle atmosfære og duft, der var over den gamle snurrige museumsbygning. Ydermere måtte de vente tre år, inden det nye zoologiske museum på Nørre Fælled åbnede.
Krystalgademuseet bliver til
Det gamle zoologiske museum, hvis bygning fortsat tilhører Københavns Universitet, var et resultat og en oprydning efter mange års forvirrende forhold for zoologiske samlinger. Universitetet havde sine samlinger, og desuden fandtes det mere populære Kongelige Naturhistoriske Museum, som også havde resterne af Det Kgl. Kunstkammer, og blev kaldt ”Fuglemuseet” efter mængden af udstoppede fugle.
I midten af 1800-tallet havde de to museer mange problemer og blev reddet af Grev Moltkes søn, der købte samlingerne, forenede dem med sin fars store naturaliesamlinger og skænkede hele herligheden til universitet. Deraf den kringlede officielle titel: ”Det Grevelige Moltkeske, Universitetet tilhørende Zoologiske Museum”. Dette universitetsmuseum havde til huse i den lange Komminitetsbygning i Nørregade, og dengang var zoologien og geologien samlet under samme tag.
I slutningen af 1862 underskrev kongen den lov der forenede de to naturhistoriske museer, og man kunne gå i gang med at opføre en helt ny bygning. Stedet blev en grund i universitetsfirkanten, hvor det første kemiske laboratorium var indrettet i en tidligere botanisk have med indgang fra Krystalgade – det tidligere Skidenstræde. Her skulle opføres et museum kun til zoologien, der således blev skilt fra geologien. Nogle år efter forlod geologien så Nørregade for at flytte i eget hus på det ledigblevne voldterræn ved Botanisk Have.
Krystalgade-bygningen blev opført af arkitekten Chr. Hansen, der også stod for Kommunehospitalet. Det var en af Europas første bygninger der var indrettet direkte som museum, og det blev siden inspiration for flere europæiske museer. Bygningen fik tre etager med en gennemgående midterhal med glastag over, og der så var rigelig plads til samlingerne, at stort set alt blev udstillet.
Den centrale hal i Krystalgademuseet, som den tog sig ud de første år efter 1870. Tegnet af Chr. B. Nielsen og Bernhard Olsen (ham med Tivoli og Frilandsmuseet).
Bygningen er i pseudoflorentinsk stil, og man skulle ikke være i tvivl om funktionen – de blev prydet med talrige dyrefigurer inde og ude. De er der stadig - prøv at kigge op, hvis du kommer forbi bygningen!
Arkitekten tegnede også alt inventaret, og det drejede sig om hundreder af meter smukke glasskabe, alle i egetræsmalet fyrretræ med sprossede glasdøre i mahogni. Underdelene var fyldt med skuffer til samlinger af skind, skeletter eller muslingeskaller.
Udstillingerne i Krystalgademuseet bestod af tætpakkede glasskabe i et oprindeligt arkitektonisk hele, som her hvor der ses udstoppede fugle i metervis. Foto H.V. Christensen
Hallen med det skakbrætternede marmorgulv var tænkt som åbent pragtrum med enkelte store pattedyrskeletter, men fyldtes efterhånden op med store glasmontrer, ikke mindst kæmpedovendyrskeletterne fra Brasilien. Derimod var de meget store hvalskeletter anbragt i et kælderlokale bag museumsbygningen, hvor de gjorde dybt indtryk på publikum – måske især på grund af lugten.
Brug for nyt
Fra 1930´erne blev det klart, at museet var for trangt og allerede meget for gammeldags, så der blev tænkt på udflytning til Nørre Fælled, hvor universitetet planlagde udbygning.
Arkitekten Vilh. Lauritzen udarbejdede et konkret projekt, som aldrig blev realiseret, og først i slutningen af 1950´erne overtog kgl. Bygningsinspektør Preben Hansen opgaven og tegnede det museum, som af mange stadig kaldes ”det nye museum”.
I mellemtiden var stilen blevet lavloftet og arkitekturen ydmyg og institut-kedelig, og da udstillingsetagerne helt oppe på 5. og 6. etage skulle indrettes blev det i en tresserstil, der tog afstand fra de monumentale stormuseer ude i verden. Til gengæld blev vægten lagt på det pædagogiske, og helt imod vanlig systematisk zoolog-tankegang ansattes en formidlende udstillingsleder, den siden så kendte Bent Jørgensen, med et kæmpetalent for de spændende biologiske fortællinger.
Da de nye udstillinger blev planlagt i 1960´erne var det økologien og dyrenes levevis der blev lagt vægt på i stedet for gamle dages systematiske opstillinger. Derfor kom mange pædagogiske fortællinger eller de populære dioramaer til at dominere de tidstypisk designede udstillingsrum. Foto G. Brovad
Fortællingen i de nye udstillinger blev dyrs tilpasninger til landskabstyperne og hinanden. Den ene etage blev til Danmarks Dyreverden samt en grundig systematisk opstilling af alle danske dyr. I den øverste etage under det hvælvede tag kom fortællingen om de udenlandske dyr fra pol til pol med oceanernes dyreliv i midten. Det var de store hvalskeletter i dette rum, der skulle forklare arkitekturen med det hvælvede tag.
I 1983 afsluttedes museumsudflytningen med indvielsen af Oceanhallen med de store hvalskeletter, efter tradition med royal deltagelse. Prins Henrik, dansk WWF-protekter havde familien med og trak pressefotografer til. Foto G. Brovad
De underliggende etager blev indrettet lige så specielt: fem etager med store magasiner til de videnskabelige samlinger beskyttet inde i midten af bygningen og med forskernes arbejdsværelser, biblioteker og specialrum uden om, og der blev tilføjet en stor værkstedsfløj, hvor blandt andet konservering af dyr kunne foregå.
De nye udstillinger blev åbnet på 100 årsdagen for Krystalgademuseet, og første etape, som ”kun” var Danmarks Dyreverden, blev en voldsom publikumssucces. Besøgstallet rundede 300.000 om året, og der var jævnlig kø i forhallen, hvor den udstoppede bisonokse tog imod.
Nye teknikker blev udnyttet for at aktivere publikum, og med trykknapper kunne enhver f. eks. hjælpe hermelinen til en ny vinterpels – og til sommeren igen. Foto G. Brovad
I 1974 blev Pol til Pol-afsnittet færdigt, og først i 1983 åbnede Oceanhallen som det eneste åbne store rum uden de kringlede forløb, der dengang var moderne og førte publikum den rigtige vej gennem fortællingen om dyrene.
At gengive dyrene i deres naturlige omgivelser var målet for mange zoologiske museer i verden, især i de tider hvor man ikke dagligt kunne se naturfilm i TV. I dag kan de store dyr stadig imponere med deres størrelse, især fordi publikum på museet kan komme helt tæt på, hvilket man ikke altid kan i f.eks. zoologiske haver. Foto G. Brovad
Siden faldt besøgstallet meget, ikke mindst fordi at gratisprincippet ikke kunne opretholdes. Placeringen langt ude fra city har heller aldrig været helt god; videnskab og samlinger har det fint i den friske luft i Universitetsparken, men det er jo ikke et sted publikum lige dropper ind i forbifarten.
Kræfterne samles
Gennem hele sidste århundrede dukkede der med jævne mellemrum forslag op som gik ud på at de tre museer for geologi, botanik og zoologi igen skulle samles. Tanken er nærliggende, for de tre discipliner er tæt forbundet.
Det blev en realitet i forbindelse med omstruktureringer på Københavns Universitet, som de tre museer hører under. Officielt blev museerne lagt sammen i Statens Naturhistoriske Museum (SNM) fra 1. januar 2004. Ambitionen er at komme under samme tag og kunne lade publikum opleve naturhistorie som den naturlige helhed den er.
Eneste institution som ikke kan flyttes, må siges at være den gamle fine botaniske have, så planen er at samle det der skal blive naturhistoriens nationale museum, i ”den botaniske firkant”. Visionen er klar nok, placeringen indiskutabel, og SNM arbejder på højtryk med at finde finansieringen til at skabe et stormuseum i verdensklasse. Det koster bare – ikke en bondegård – men snarere en halv Storebæltsbro.
Og dog, helt så dyrt er det ikke, og vi regner med at de to store udstillinger som vi har ambitioner om at åbne i år 2009 – om Darwin og om klima – vil være gode demonstrationer af hvorfor der er brug for at de tre museer bliver samlet i en bygning.
Ole Høegh Post
