Skib

Dansk ekspeditionshistorie

Foredrag med Vin & Videnskab

MORTEN HAHN-PEDERSEN  Maritimhistoriker, seniorforsker
ANNE HASLUND HANSEN  Ph.d., seniorforsker, museumsinspektør
KRISTIAN HVIDTFELT NIELSEN Videnskabshistoriker, centerleder
JESPER KURT-NIELSEN  MA i historie og museumsetnografi, museumsinspektør

I slutningen af 2021 udkom det monumentale tre-binds-værk Dansk Ekspeditionshistorie, der gennemgår en lang række af de mest prominente danske (eller danskledede) videnskabelige ekspeditioner over de sidste tre århundreder. I den anledning har vi inviteret fire af forfatterne bag værket til at fortælle beretningerne om nogle af de mest spændende af ekspeditionerne.

Vi skal høre om Vitus Berings transsibiriske felttog (1725-1743), den Arabiske Rejse (1761-1767), korvetten Galatheas jordomsejling (1845-1847) og Saharaekspeditionen (1922-1923).  

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

NB: Det vil være muligt at købe Dansk Ekspeditionshistorie med 25% rabat til arrangementet.

 

PROGRAM

MORTEN HAHN-PEDERSEN

Berings transsibiriske felttog 1725-1743

v./ MORTEN HAHN-PEDERSEN
Cand.mag. i historie og kunsthistorie, seniorforsker, direktør emeritus ved fiskeri- og Søfartsmuseet

I årene mellem 1725 og 1743 gennemførte det russiske imperium to ekspeditioner tværs igennem Sibirien til Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Den første ekspedition fra 1725-30 havde karakter af en ren flådeoperation, mens den anden ekspedition fra 1733-43 blev historiens hidtil længste, største og mest ambitiøse europæiske opdagelsesrejse. Lederen for begge ekspeditioner var den danskfødte søofficer Vitus Bering, der kun 22 år gammel var trådt i russisk tjeneste i 1703. Berings talent for ledelse, logistik og organisation havde bragt ham i spil som leder af ekspeditionerne. Trods umenneskelige vilkår lykkedes det ham at gennemføre de stort anlagte ekspeditioner, der bibragte betydelige resultater og positionerede det russiske rige som Stillehavsmagt.


 

 

ANNE HASLUND HANSEN

Den Arabiske Rejse 1761-1767 – en videnskabelig rejse til Bibelens lande

v./ ANNE HASLUND HANSEN
Ph.d., seniorforsker og museumsinspektør v. Nationalmuseets Antiksamling


Det var for penge og med instrukser fra den danske konge, at Carsten Niebuhr og andre lærde mænd i januar 1761 drog afsted på en stort anlagt ekspedition til Mellemøsten. Ekspeditionen er siden blevet kendt både for betydelige videnskabelige resultater og for dramatiske hændelser og dødsfald, som betød, at Niebuhr var den eneste, der syv år senere vendte hjem. Under rejsen foretog den svenske naturforsker Peter Forsskål, død i Yemen 1763, en enestående indsamling af planter og dyr, hvoraf betydelige dele endnu er bevaret i Statens Naturhistoriske Museum. Forsskål hører blandt de berømte ”Linnés apostle” – de elever, som Carl von Linné sendte ud på farefulde rejser med det formål at klassificere og beskrive verden.


 

 

KRISTIAN HVIDTFELT NIELSEN

Den sidste ekspedition i enevældens tjeneste: Korvetten Galatheas jordomsejling 1845-1847

v./ KRISTIAN HVIDTFELT NIELSEN
Lektor i videnskabshistorie, centerleder for Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet


Det var en klar og kølig lørdag aften i København, da korvetten Galathea den 21. juni 1845 lå på Københavns Red. Kaptajn Steen Andersen Bille havde samme dag meldt Galathea sejlklar til Danmarks første officielle jordomsejling med en besætning på hen ved 230 mand. Langt de fleste var søfolk og soldater, men der skulle også fem videnskabsmænd, en maler og en tegner med for at opfylde ekspeditionens videnskabelige formål. Galatheas togt udsprang af kong Christian 8.s ønske om at udbygge Danmarks internationale interesser økonomisk og politisk, og videnskabelige undersøgelser af planter, dyr, geologi, geografi, handel og kultur kunne bidrage med ny og vigtig viden. Ekspeditionen var også et prestigeprojekt, der skulle demonstrere landets placering i fronten af udviklingen, fremskridtet og civilisationen. Jordomsejlingen var en storstilet national og videnskabelig satsning udtænkt i en tid, hvor kongemagten var truet, men hvor videnskaben – især naturvidenskaberne – aldrig havde stået stærkere.


 

 

JESPER KURT-NIELSEN

Ørkenens sønner og kolonimagt – Saharaekspeditionen 1922-1923

v./ JESPER KURT-NIELSEN
MA i historie og museumsetnografi, museumsinspektør v. Nationalmuseet, Etnografisk Samling med ansvar for de afrikanske samlinger

Saharaekspeditionen blev ledet af den erfarne ekspeditionsmand og generalsekretær for det prestigiøse Kgl. Danske Geografiske Selskab Ole Olufsen. Ekspeditionens officielle formål var at foretage meteorologisk, geologisk, geografisk og etnografiske dokumentation. Men lige så vigtigt var samarbejdet med det store Franske Imperium, for dermed var ekspeditionen med til at forøge den danske prestige hos en europæisk stormagt. I et nutidigt perspektiv er ekspeditionen særligt væsentlig, fordi den dokumenterer den franske koloniale udførelse og det danske engagement i Nordafrika.