Akustik

Evolutionen af dyrs rytmesans og hvalers vokaliseringer

Foredrag med Vin & Videnskab

ANDREA RAVIGNANI (Italien) Professor i bioakustik og musikalsk kognition
PETER TEGLBERG MADSEN Professor, bioakustiker, hvalforsker

Hvad kan dyr fortælle om den evolutionære baggrund for, at vi mennesker har udviklet rytmesans og musik? Og hvordan er tandhvaler i stand til at producere deres enorme lydrepertoire på helt ned til over 1000 meters dybde. Disse spørgsmål har aftenens to foredragsholdere dedikeret deres forskningskarrierer til at besvare. De er begge internationalt anerkendte bioakustikere; bioakustik er videnskaben, der beskæftiger sig med, hvordan dyr producerer og opfanger lyde.  

Professor Andrea Ravignani fra Italien har stået i spidsen for nyligt publicerede og vidt omtalte studier, der for første gang påviste rytmesans hos vilde primater. Professor Peter Teglberg Madsen var førsteforfatter på et studie fra tidligere i år, der blev tophistorie i Science, og som løste et stort mysterium omkring tandhvalernes vokaliseringer. I aften skal de to fortælle om deres banebrydende forskning.  

NB: Andrea Ravignanis foredrag vil være på engelsk, Peter Teglberg Madsens på dansk.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

Kaskelotten producerer dyrelivets højeste lyde. Foto: Shutterstock.
Kaskelotten producerer dyrelivets højeste lyde. Foto: Shutterstock.

Indrien, den største af lemurerne og den første vilde primat, man påviste rytmesans hos. Foto: Shutterstock
Indrien, den største af lemurerne og den første vilde primat, man påviste rytmesans hos. Foto: Shutterstock


PROGRAM

Andrea Ravignani

The origins of rhythm

v. ANDREA RAVIGNANI

Professor in bioacoustics, music cognition and comparative psychology at the Department of Human Neurosciences, Sapienza University of Rome

Who’s got rhythm? And why are we humans such chatty animals? Human music and speech are peculiar behaviors from a biological perspective: Although extremely common in humans, at first sight they do not seem to confer any direct evolutionary advantage. To try to understand the origins of acoustic rhythm capacities in our own species, professor Andrea Ravignani investigates rhythm in other animals.

In this talk, he will discuss the major hypotheses for the evolution of vocal rhythmicity in humans and other animals and present the most interesting results of his own research in, among others, primates and seals.

 

Andrea Ravignani. PhD in Cognitive Biology, MSc in Statistics & Economics, BSc in Mathematics. Full professor and researcher in bioacoustics, music cognition and comparative psychology at the Department of Human Neurosciences, Sapienza University of Rome, Italy. Until May 2023, Andrea was an Associate Professor at the Center for Music in the Brain, Aarhus University, and a W2 Independent Group Leader at the Max Planck Institute for Psycholinguistics, where he led the Comparative Bioacoustics Research Group. His research employs a broad range of methods – including those from psychology, ethology, neuroscience, anthropology, and computer science – to try to understand why, when, and how we became musical animals.

Andrea has written approximately 100 works (journal articles, book chapters, etc.) published in journals such as Science, Nature, Nature Human Behaviour, Nature Communications and PNAS. Recently, Andrea has been awarded an ERC Starting Grant, a HFSP Grant, and a Sapienza PI grant to investigate the origins of rhythm and vocal learning using a multi-species and multi-method approach.

 

Peter Teglberg Madsen

Mysteriet om tandhvalernes vokaliseringer

v. PETER TEGLBERG MADSEN

Hvalforsker, bioakustiker, professor i sansefysiologi og forskningsleder ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Tandhvaler såsom delfiner, marsvin og kaskelot er kendt for deres højfrekvente klikkelyde, som de bruger til deres ekkolokalisering af byttedyr i havdybets mørke. Derudover producerer de en hel anden slags dybere vokaliseringer til deres indbyrdes kommunikation; tandhvaler er typisk meget sociale dyr med dertil hørende avancerede akustiske ”sprog”. Hvordan tandhvaler er i stand til at producere så vidt forskellige lyde med deres næser og ovenikøbet gøre det på stor dybde, helt ned til over 1000 meters dybde, har i mange år været et af de helt store spørgsmål inden for hvalforskningen.

Nu har Peter Teglberg Madsen, der i mere end 20 år og på over 30 videnskabelige ekspeditioner verden over har studeret hvalernes vokaliseringer, netop udgivet et studie i Science, der opklarer mysteriet. Vi skal høre, hvad hans forskning har røbet.


 

Peter Teglberg Madsen. Uddannet cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet i 2000 og ph.d. i 2002 samme sted. Professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet. Har i over 20 år forsket i hvalers vokaliseringer, sanser, fødesøgning og dykkeadfærd. Har været mere end fire år til havs og deltaget i mere end 30 togter og ekspeditioner fra Grønland til Amazonfloden. Peter Teglberg Madsen har udviklet avanceret måleudstyr, som monteres direkte på hvalers hud med sugekopper. Dette har medført helt unik forskning, der har gjort det muligt at kombinere fysiologiske målinger med adfærdsstudier af dyr under deres naturlige dyk i oceanerne. Han har haft en række internationale ansættelser, blandt andet i USA og Australien. EliteForsk prismodtager i 2019.