Credit: Shutterstock

Dødens detektiver 8 

Foredrag med Vin & Videnskab

FREDERIK STRAND Politihistoriker, museumsleder Politimuseet
MARIE-LOUISE KAMPMANN Retsgenetiker
JESPER LIER BOLDSEN Professor emeritus, biologisk antropolog
BENT HYTHOLM JENSEN Tidligere vicekriminalinspektør

I denne ottende udgave af Dødens detektiver skal det handle om genåbnede kriminalsager, om politiets identifikationsarbejde i forbindelse med større katastrofer, om hvad undersøgelser af skeletter fra middelalderen har røbet om datidens store epidemier og om brugen af genetisk slægtsforskning til at finde gerningsmænd, en metode som politikerne netop nu diskuterer om skal tillades herhjemme.   

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Frederik Strand

Genåbnede sager

v. FREDERIK STRAND

Ph.d. i politihistorie, museumsleder ved Politimuseet, forfatter

De fleste kriminalsager enten opklares forholdsvis hurtigt eller henlægges som uopklarede. Nogle gange bliver lukkede eller uopklarede sager imidlertid efter en periode genåbnede og opklarede. Hvorfor bliver kriminalsager genåbnet? Er det tilfældigheder? Nye efterforskningsmetoder? En ihærdig politiindsats eller nye forbrydelser? Har politiet i dag bedre muligheder for at genåbne sager, end det tidligere har været tilfældet? Hvad revitaliserer de ”døde” sager og fører dem til deres opklaring – og er en genåbnet sag altid ubetvivleligt opklaret? Disse spørgsmål vil være omdrejningspunktet for Frederik Strands oplæg om genåbnede sager. Frederik Strand er politihistoriker, leder af Politimuseet, forfatter til en række bøger om politiets efterforskninger og kendt fra en række tv-udsendelser og podcasts om kriminalsager/true crime.


Frederik Strand. Ph.d. i politihistorie, cand.mag. i historie/psykologi og cand.mag. i filosofi/religion. Museumsleder ved Politimuseet fra 2010. Tidligere ekstern lektor i filosofi og seminarieadjunkt i historie og kristendomskundskab. Skriver for Weekendavisen og Dansk Politi. Forfatter til en række bøger om efterforskning og politiforhold, bl.a. bogen Jagten på morderne stopper aldrig om genåbnede sager.

Jesper Boldsen

Hvad undersøgelser af skeletter fra middelalderen har røbet om epidemiernes historie

v. JESPER BOLDSEN

Professor emeritus, dr.med., biologisk antropolog, afdelingsleder på Antropologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet

Professor emeritus og biologisk antropolog Jesper Boldsen har de sidste 40 år forsket i skeletter fra middelalderen for at få en bedre forståelse af datidens store epidemier og deres påvirkning af vores forfædre. Han var medforfatter på et studie om den sorte død, der kom på Science’s top-10-liste over de største videnskabelige gennembrud i 2022.

I dette foredrag vil han præsentere de vigtigste og nyeste konklusioner af sine mangeårige studier. Det skal bl.a. handle om, hvordan urbaniseringen af Danmark gennem middelalderen drastisk ændrede belastningen fra infektionssygdomme, og hvordan epidemierne har gjort os bedre til at modstå infektioner, men samtidig mere udsatte for overfølsomhedssygdomme.


Jesper Boldsen. Professor emeritus, lic.scient., dr.med., biologisk antropolog, middelalderforsker. Afdelingsleder på Antropologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Gennem mere end 40 år har han beskæftiget sig med demografiske og epidemiologiske forhold i den danske befolkning først og fremmest baseret på undersøgelser af arkæologisk udgravede skeletter fra middelalderen og nyere tid.

Bent Hytholm

Politiets identifikationsarbejde i forbindelse med større hændelser og katastrofer

v. BENT HYTHOLM JENSEN

Tidligere vicekriminalinspektør og konstitueret vicepolitiinspektør

Bent Hytholm Jensen har arbejdet 32 år i Nationalt Kriminalteknisk Center, bl.a. som vicekriminalinspektør og leder af Gerningssektionen i København og senere som konstitueret vicepolitiinspektør og administrativ leder for Gerningsstedsektionerne i hele landet.

I dette foredrag vil han give et indblik i politiets identifikationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer. Det skal især handle om identifikationsarbejdet i forbindelse med branden på Scandinavian Star i 1989, hvor 159 personer omkom, og tsunamien i 2004, hvor et undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean medførte, at adskillige lande omkring oceanet blev ramt af store tsunamier og mange tusinde mennesker omkom.


Bent Hytholm Jensen har været ansat i politiet i næsten 42 år og blev pensioneret i 2015. Han arbejdede 32 år i Nationalt Kriminalteknisk Center, heraf i 17 år som kriminaltekniker og efterfølgende i forskellige lederfunktioner, bl.a. som vicekriminalinspektør og leder af Gerningssektionen i København og senere som konstitueret vicepolitiinspektør og administrativ leder for Gerningsstedsektionerne i hele landet. Han medvirker i forskellige podcasts og har udgivet bogen Djævlen ligger i detaljen (2022).

Marie-Louise Kampmann

Genetisk slægtsforskning til at finde gerningsmænd

v. MARIE-LOUISE KAMPMANN

Retsgenetiker, ph.d., Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Når politiet leder efter en formodet gerningsmand til en forbrydelse, sammenligner man tit DNA fundet på gerningsstedet med mistænkte i sagen og i politiets DNA-database. Hvis vedkommende ikke findes her, og der endnu ikke er mistænkte i sagen, kan fremtidens retsgenetik muligvis byde på genetisk slægtsforskning. Det fungerer ved at finde nære og fjerne slægtninge til sporets ophavsmand. Ved at sammensætte et stamtræ af eventuelle slægtninge kan feltet af mennesker, der skal undersøges for potentiel relation til sagen, blive betydeligt indsnævret. Genetisk slægtsforskning kan dermed blive et vigtigt værktøj for dansk politi, hvis metoden godkendes. Det er allerede nu en udbredt metode i eftersøgninger i USA, men der har endnu ikke været så mange sager i Europa. Folketinget i Danmark diskuterer netop nu, om vi skal bruge genetisk slægtsforskning i dansk efterforskning.


Marie-Louise Kampmann. Retsgenetiker ved Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, SUND, Københavns Universitet. Kandidatgrad i bioteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet og senere ph.d. i molekylærbiologi fra Københavns Universitet. Marie-Louise har i mange år beskæftiget sig med meget små mængder af DNA og RNA, bl.a. ifm. undersøgelser af ældre virus og overvågning af vilde dyr i regnskoven gennem igler. I de seneste år har hun specialiseret sig i retsgenetik og de små mængder af DNA, der kan findes på gerningssteder. Den primære fokus for hendes forskning er at finde nye metoder, så politiet kan få mere ud af tekniske beviser fra gerningssteder og ikke mindst optimere de eksisterende metoder til at meget små mængder af DNA kan fungere som bevismateriale.