Afrensningen af fjerene startede med en blid tørrens med bløde pensler og sug. Dette blev fulgt op af en støvsugning med et mindre mundstykke monteret, hvorpå et filter af Velluxstof var fæstnet. Velluxen blev ført over fjerene for at opsamle snavs og mekanisk ordne fjerene.

Lokalt, specielt på halefjerene, blev der anvendt vådrensning hvor støv og snavs var svært at tørafrense. Forskellige solventer og blandinger blev testet for at finde den metode der bedst ville opsamle snavset, uden at skade fjerene.
De forskellige blandinger inkluderede 70% ethanol i vand, 1:3 blanding af ethanol og acetone, Stoddard mixture, og spyt. I alle tilfælde/tests blev trækpapir og/eller Evolon CR (ikke-vævet micro-filament tekstil) placeret under fjerene og blandingen blev dryppet på fjeren med pipette. Efter fjeren blev vædet blev en vatpind fugtet i samme blanding ført over fjeren. I de fleste tilfælde virkede Evolon bedre end trækpapiret, da den let lagde sig op mod fjerens udformning og derfor havde mere kontaktflade mellem fjer og underlag. Både spyt og 70% ethanol virkede godt i forhold til at løsne snavset. I områder hvor det var sværere at fjerne snavset, blev trækpapir og Evolon sat på hver side af fjeren, blandingen tilførtes Evolon-overfladen - for at bløde snavset op. Efter få minutter vlec fjeren renset med vatrondeller fugtet med den valgte opløsning. Selvom vådafrensningen fjernede en stor mængde af det resterende snavs og støv, var de hvide fjer stadig gulnede. Efter vådafrensningen blev fjerene tørrede med en hårtørrer på svageste indstilling og med kold luft for at forhindre at fjerene skulle slå sig.

Fjer hvor stråler og bistråler var skilt ad og drejede blev nænsomt behandlet med en ”preservation pencil”, som er et værktøj der frigiver en kontrolleret varm dampstråle som kan blødgøre fjeren og få krogene på fjerens bistråler til at fæstne sig igen.

Som tidligere beskrevet var bemalingen af næbbet ikke længere retvisende for den store næsehornsfugls naturlige udseende. Fjerene i nakken var heller ikke længere lysegule, også en karakteristik som stor næsehornsfugl besidder. Baseret på samtaler med kurator af ornitologiske samlinger på museet, Peter Hosner, blev det besluttet at fjerne de tidligere malelag og genfarve næb, casque, og nakkefjer.

Først blev malingen på næb og casque fjernet med acetone. Malingen var meget genstridig, og et omslag af vat vædet med acetone dækket af plastic-wrap blev placeret på de malede områder i 30 minutter. Malingen blev fjernet med vatpinde fugtet i acetone.

Efter at malingen var fjernet, blev næb og casque malet med lavviskos akrylmaling gennem en airbrush. Et underliggende base-lag af hvid farve var først lagt på næbbet, hvorefter tynde gule og senere orange lag blev lagt over. Airbrushen er god til at male meget jævne malelag uden penselstrøg, og til at skabe en flot flydende overgang fra hvid til gul og sidst orange.

Til sidst blev fjerene i nakken farvet med QoR malinger opløst i 70% ethanolblanding. Trækpapir var placeret under fjerene og farven penslet på.