Hvorfor har vi negle?

spørger Ole Alfred Klinge Termansen, 5 år, Vesterbro

Negle er rare at have, når det klør, når man spiller guitar, eller hvis man skal samle en mønt op fra bordet. Men det er ikke derfor, vi har dem. Neglene blev udviklet hos en fjern forfader, hvor evolutionen var i færd med at lave en hånd, der var bedre til at gribe ting, og fingre, der var bedre at pille med.

Det er en gammel historie, som begynder med kløer. Næsten alle hvirveldyr med ben og fødder har kløer på fingerspidserne. En undtagelse er padderne, hvor alle arter bortset fra de afrikanske sporefrøer er kloløse. Kløer er som regel smalle og buede og har en skarp spids. Harpyørnen dræber sit bytte ved at spidde det med sine 6-7 cm lange kløer, og leguanen kan hager sig fast til en gren med sine meget mindre kløer.

Kløer er gode at klatre med, og en leopard kan kun sprinte op ad en lodret træstamme med sit bytte i kæften netop fordi, den har stærke kløer. Hos nogle dinosaurer og visse pattedyr som for eksempel elefanter og flodheste er kløerne blevet brede og flade som en slags små hove. Nutidens heste og æsler har bare en stor hov på hver fod, og mange mener faktisk, at hestehove er en slags forvoksede negle.

Rigtige negle som dem vi har, kender man kun hos gruppen primater. Det vil sige aber, herunder menneskeaberne og os selv, samt halvaber som fx lemurerne på Madagascar. Nogle primater har kløer, andre har negle på nogle af tæerne, men langt de fleste har negle på alle tæer og fingre. Neglene er opbygget af det samme stof som kløer, men i stedet for en hård spids danner en negl en flad plade, der dækker oversiden af fingerspidsen. Den ældste primat med negle på alle tæer og fingre er et lille dyr ved navn Teilhardina brandti, som man kender fra nogle næsten 56 millioner år gamle fossiler fundet i Wyoming, USA. Det er i øvrigt de mindste negle, man kender til blandt alle primaterne.

Primater lever ofte i træer eller er gode til at klatre, så man skulle tro, at de ville have god brug for spidse kløer. Men i stedet for klatrekløer har de smidige fingre med brede fingerspidser, så de kan hage sig fast i sprækker og gribe om grene. De følsomme og smidige hænder og fingre er en stor fordel for dyr, som lever af at indsamle frugt og smådyr. Med neglene kan man pille ting fra hinanden og skrælle frugt.

Neglene er med til at stabilisere huden på fingerspidsen, og de giver trods alt en vis beskyttelse med skarpe genstande, der ellers let kunne stikke hul på huden, når man roder efter maden. Mange dyr med kløer har trædepuder på fingrene, kig bare en kat eller hund under poten, men primaterne har fingerspidser med blød hud, fyldt med følenerver. Og med den nye hånd kunne primaterne bære rundt på ting, som andre dyr må tage i munden.

Fingre og negle er altså udviklet sammen, og vi mennesker er helt afhængige af vores snilde hænder. For 2,6 millioner år siden brugte vores forfædre dem til at lave de første stenredskaber, og i dag bruger vi dem på pc'er og smartphones (prøv at bruge sådan en med lange kløer på fingrene!). Det moderne menneske og civilisationen var nok aldrig blevet til noget, hvis vores fjerne forfædre ikke havde fået negle og følsomme fingerspidser i stedet for kløer og trædepuder.