Hvorfor får jeg nogle gange sidestik?

Harald Vilsom Andersen, 7 år, Valby

Det er forskerne ikke helt enige om, og måske kan sidestik skyldes flere forskellige ting. En af de mest populære forklaringer er, at det opstår, når de indre organer bliver rystet. Når man løber, hopper kroppen op og ned. Maven og de andre indre organer er hængt op i små bånd af bindevæv, som strækkes, når organerne bumper ned, når foden rammer jorden. Det kunne forklare, hvorfor sidestik - eller sidesting - er langt mere almindelige under løb sammenlignet med cykling.

Sidestik er almindelige hos sportsfolk, der løber meget, for eksempel basketballspillere, og de er også ret almindelige hos ryttere, der ikke selv løber, men som bliver rystet i sadlen. Men det forklarer ikke sidestik hos svømmere. Sidestik kan muligvis også skyldes små revner i ribben og spændinger i ryggens muskler på indersiden af rygsøjlen. Man har også ment, at det kunne skyldes iltmangel i mellemgulvet. Mellemgulvet er en flad muskel, der sidder lige under lungerne og hiver i dem, når vi trækker vejret. Sidestik opstår ofte, når man anstrenger sig lige efter et måltid, hvor der ledes blod til maven og tarmen. Men det viser sig, at mellemgulvet bliver forsynet med masser af blod og ilt, selv når maven er fuld.

Ifølge en gammel teori er sidestik en slags krampe i milten, men det er ikke bevist. Det kan lyde mærkeligt, at det er så svært at finde ud af, hvad der giver os sidestik, noget, som vi næsten alle sammen kender. Men det er svært at lave et godt eksperiment, der kan opklare sagen. Hvis det for eksempel er rigtigt, at sidestik skyldes trækket i bindevævet, så burde man lave et forsøg, hvor en løbers indre organer ikke hoppede rundt. Hvis han eller hun ikke fik sidestik, ville det støtte teorien. Men man kan ikke sådan lige låse de indre organer fast i et menneske.

Hvis man får sidestik, hjælper det at standse op og stramme musklerne op rundt om maven og trække vejret dybt med maven. Så skulle det gerne være forbi i løbet af et halvt minuts tid. Jo mere man træner, jo sjældnere får man sidestik, og det hjælper at varme ordentligt op. Man skal ikke spise og drikke for tæt på løbe- eller cykelturen, og så skal man være forberedt på, at sidestik oftere rammer, når man træner i kulde.