Hvorfor græder man?

spørger -Sophia Stone på 12 år

Hvorfor græder man? hvordan kan ens øjne "regne ud" at man er ked af det?

Tårer dannes i nogle særlige tårekirtler. Der ligger en ved hvert øje, et lille stykke oppe og ude til siden i forhold til selve øjet. Tårevæsken holder øjet fugtigt, så øjenlåget lettere kan glide hen over øjeæblet. Tårevæsken indeholder en lang række stoffer, bl.a. enzymer der dræber mikroorganismer, så man ikke så let får øjenbetændelse. Skulle man få noget i øjet, begynder kirtlen at danne ekstra meget tårevæske, som kan være med til at fjerne støvkornet eller hvad det nu er, som generer i øjet. Produktionen af væske stiger også, når øjet irriteres af visse kemiske forbindelser, for eksempel fra løg.

Vi danner altså hele tiden tårevæske, men kirtlen danner særlig meget, når vi er kede af det, og så triller tårerne ud af øjet. Man siger, at man græder. Der har været mange teorier om, hvorfor vi græder. I helt gamle dage mente mange, at tårer var væske, der kom direkte fra hjernen. Den gang troede man, at kroppens funktioner var bestemt af kropsvæskerne. Kropsvæskerne skulle gerne være i balance, og når hjernen producerede så meget væske, at det stod ud af øjnene, var det et tegn på, at der var noget helt galt. Mere moderne teorier har for eksempel forklaret gråd som en måde, kroppen kan fjerne stresshormoner på eller en metode til at genoprette en mere positiv sindsstemning ved at skubbe til signalstoffer i hjernen.

Men det er svært at finde en klar sammenhæng mellem tårer og kroppens fysiske og kemiske tilstand. Til gengæld er der ingen tvivl om, at tårer spiller en vigtig rolle for vores kommunikation med andre mennesker. Gråd kan for eksempel smitte. Det ved enhver, der har set en sørgelig film sammen med sine venner eller har været til begravelse. Man ændrer også adfærd, når man står over for et grædende menneske. Når ens barn græder, gør man alt for at finde ud af, hvad der er galt, og hvis ens ven bryder sammen i gråd, hjælper og trøster man, så godt man kan. Gråd er simpelthen et uhyre stærkt signal til andre om, at man er sårbar og gerne vil have hjælp. Gråd er et meget menneskeligt og vidt udbredt adfærdstræk, som vi bruger som signal til dem, der er lige omkring os.

Gråd fremkaldes af signaler fra dele af kroppens overordnede nervesystem (mere præcist det parasympatiske system og det limbiske system). Når vi får noget i øjet, sker dannelsen af ekstra tårevæske derimod som en refleks og kontrolleres af en af de såkaldte hjernenerver. Hvis hjernenerven skulle blive ødelagt, danner kirtlerne ikke længere væske til at fjerne fremmedlegemet, men man kan alligevel stadig græde, da "gråd-signalerne" følger andre hjernenerver.