Navneforvirring

spørger - Daniel Jensen, 14 år

Hvorfor bliver havkrybdyrene fra dinosaurernes tid kaldt "saur" til sidst i deres navn, når de ikke er dinosaurer?

Havkrybdyrenes skeletter og levevis var rigtig nok helt forskellige fra dinosaurernes. De lyder ens, fordi endelsen "-saur" i deres navne alle stammer fra det græske ord "sauros", som betyder "krybdyr" eller "firben".

De første fossiler af forhistoriske krybdyr, både de mange havlevende former, og de landlevende dinosaurer blev gjort i 1800-tallet. Datidens videnskabsmænd skulle finde på en helt ny samlet betegnelse for disse uddøde dyr, som der jo ikke levede nogen i nutiden. De gav dem derfor græske eller latinske navne, hvilket stadig er almindeligt inden for palæontologien.

Hvaløglerne hedder "ichthyosaurer" og det betyder "fiskekrybdyr" på græsk. Havvaranerne kaldes "mosasaurer" og det betyder "Krybdyr fra Maas-floden". Det skyldes, at det første fossil af en mosasaur blev fundet i nærheden af byen Maastricht, der ligger ved Maas-floden. Maas-floden heder "Mosa" på latin.

Svaneøglernes videnskabelige navn er "plesiosaurer". Det har en lidt mærkelig historie. Deres navn betyder nemlig "Nærmere krybdyr". Det skyldes at de to palæontologer, der beskrev den første plesiosaur fra England i 1821 sammenlignede den med en ichthyosaur. De syntes at knoglerne i deres nye fossil mindede mere om krybdyr end ichthyosauren gjorde. Og så gav de den et navn, der passede til; den var "nærmere krybdyr" end ichthyosauren.

"Dinosaur" betyder "frygteligt krybdyr" på græsk. De fik deres navn af den engelske palæontolog Richard Owen i 1842 - faktisk mange år efter de forhistoriske havkrybdyr havde fået deres videnskabelige navne.