Er der beviser for at vi har en sjæl?

spørger -Ida Katinka Ploug, 11 år, København Ø 

Naturvidenskaben har ikke kunne finde nogle spor af en sjæl som det forstås religiøst- en selvstændig ånd, der kan findes uden en krop.
Men i stedet kan man bruge ordet "sjæl" som et andet udtryk for vores bevidsthed. Vores bevidsthed er et udtryk for, at vi selv ved, at vi findes. Bevidstheden er også vores erindringer, viden, drømme og idéer.

I oldtiden mente mange, at bevidstheden sad i hjertet. Andre var uenige og mente, at den sad i hjernen. Andre igen mente at den fandtes begge steder, så vores følelser sad i hjertet, mens evnen til at tænke sad i hjernen. I løbet af 1500- og 1600-tallet begyndte naturforskerne rigtigt at undersøge både hjernen og hjertet.

Man skar døde mennesker og dyr op, for at undersøge deres hjerner og hjerter nærmere. Lidt efter lidt blev man klar over, at det var i hjernen, at bevidstheden måtte sidde. For eksempel undersøgte den danske videnskabsmand Niels Stensen i 1664 hjertet. Han viste, at hjertet kun var en muskel til at pumpe blod rundt i kroppen. Stensen undersøgte også hjernen. Han fandt ikke noget bevis for at bevidsthed og krop var skilt fra hinanden.

Siden den tid har forskerne lært meget mere om hjernen. Vi ved i dag, at hjernen hos et voksent menneske består af omkring 1,3 kilo fedt og omkring 100 milliarder nerveceller. Cellerne er forbundet med hinanden. De sender beskeder til hinanden og resten af kroppen med svage elektriske strømme. Forskerne kan også se hvilke områder i hjernen, der styrer dele af vores krop. For eksempel evnen til at tale, høre, holde balancen eller bevæge armene og benene.

Vores bevidsthed må også skyldes forbindelserne mellem nervecellerne og de svage elektriske strømme imellem dem. Forskerne kan se og måle de svage elektriske strømme i hjernen med indviklede maskiner. Men vi forstår stadig ikke, hvordan de bliver til tanker, drømme eller bevidsthed. Det er forskerne først lige begyndt at undersøge.