Hvorfor overlever nogle høje udspring, mens andre dør?
spørger -Hjalte Skou Møller - Sørensen, Nørre Aaby
Hej professor
Hvorfor dør nogle mennesker ved at springe ud fra en bro mens andre (f.eks. tårnspringere) ikke gør?
Det afhænger af teknikken. Først og fremmest af hvordan man rammer vandoverfladen, og så selvfølgelig af faldhøjden. Der er ganske rigtig nogle, der kan springe ud fra stor højde uden at tage skade. Tårnspring, hvor man springer ud fra et tårn eller lang stige og ned i et bassin, er blevet populær underholdning i mange forlystelsesparker, og cliff diving, hvor man springer fra klipper eller klinter, er blevet en topprofessionel sportsgren.
Nogle steder springer vovehalsene ud fra 45 meter høje klipper eller tårne, men de fleste steder fra højder mellem 15-30 meter. Fra så stor højde, er det naturligvis nødvendigt, at der er en vis vanddybde, så man ikke rammer bunden. Mange cliff divers timer deres udspring, så de rammer bølger, der er ved at brydes. På den måde blødes vandoverfladen så at sige op, anslaget føles ikke nær så hårdt som i roligt vand, og man dykker længere ned i vandet inden den fulde opbremsning, hvilket er mere skånsomt for kroppen.
Man skal naturligvis sørge for ikke at lande fladt på maven eller ryggen. Gør man det, bremses faldet på under en meter, og man kan få store skader. Man skal i stedet lande udstrakt på fødderne. Kun de allerdygtigste (og de mest modige) springer i på hovedet. Og der er fart på. Et spring fra 30 meter varer lidt under 2,5 sekunder, og man rammer vandoverfladen med 80-90 km i timen. Hvis man springer ud fra den dobbelte højde, svæver man i cirka 3,5 sekunder, og man når op på næsten 120 km i timen.
Man ser nogle helt utrolige videoer med tårnspring på nettet, bl.a. springer den mangeårige, amerikanske verdensmester Dana Kunze fra 52,4 m, mens schweizeren Olivier Favre springer fra næsten 54 meter. Sidstnævnte lander ikke helt perfekt og slår sig en del, men ikke mere, end han kan vinke til publikum på vej ind til bredden. Han fortalte senere, at nedslaget føltes som at få et elektrisk stød på 380 volt, og at vandet føltes som tyktflydende mudder.
Folk, der forsøger at begå selvmord ved at springe ud fra en bro, tænker naturligvis ikke på teknik, de er jo i sagens natur ikke interesserede i at overleve faldet. Af en eller anden grund er der særligt mange, der begår selvmord fra Golden Gate-broen i San Francisco, et fald på cirka 75 meter. Langt de fleste dør, når de brækker fx ribben og andre knogler, som skærer hul på lungerne eller andre indre organer, eller de brækker ryggen eller halsen, eller de bliver slået bevidstløse og drukner. Men cirka 2 ud af 100 rammer vandoverfladen så heldigt, at de overlever faldet, dog sjældent uden alvorlige skader og brækkede knogler.