Hvorfor er himlen blå, når der bare er luft?

spørger Ella Bendix Terp 

Himlen er blå, netop fordi den er fyldt med luft. Når Solens lys skinner gennem luften, bliver det spredt af luftens gas, og vores øjne ser det som farven blå.

Luften omkring Jorden er ikke tom men består af mange forskellige gasser som nitrogen, ilt og argon. Man kan mærke gasserne som et tryk eller modstand, når man bevæger hånden hurtigt gennem luften, løber eller cykler. Gasserne findes i luften som bittesmå størrelser, der kaldes molekyler. Molekyler er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje.

Lyset, der skinner ud fra Solen, indeholder en blanding af mange farver: Røde, orange, gule, grønne, blå og violette. Tilsammen ser de ud som hvid. Når sollyset strømmer igennem luften omkring Jorden, støder det ind i de små gasmolekyler. Noget af lyset bliver fanget inde i de små molekyler. Efter kort tid bliver det sluppet fri igen i en anden retning, end det kom fra. Det er oftest lyset med den blå farve, som bliver fanget og sluppet fri igen. Lys med de andre farver bliver sjældent fanget og fortsætter igennem gasmolekylerne.

Det, vores øjne ser på himlen, er den blå farve i Solens lys, der hele tiden bliver indfanget og spredt i alle retninger af de bittesmå gasmolekyler. Ude i verdensrummet, hvor der slet ingen luft er, er himlen sort. Det er, fordi der ikke er nogen gasmolekyler til at fange og sprede Solens lys. På Jorden er lyset fra Solen gult. Det er den samlede farve fra det lys, der er tilbage, efter at de blå farver er opfanget af gasmolekylerne i luften. Ude i rummet ser Solen hvid ud, fordi man ser alle farverne i dens lys på samme tid.