23. september 2011

Hvor dybt kan en ubåd dykke i forhold til hvalen?

spørger Mogens, 13 år, Frederiksberg  

"Kære professor. Narhvalen kan dykke over 1800 meter og andre hvaler endnu dybere. Hvor dybt kan en almindelig militærubåd dykke, før den krøller sammen under vandtrykket?"

Det er ikke så let at finde troværdige oplysninger om, hvor dybt ubåde kan dykke. Det har altid været militære hemmeligheder, som man har passet godt på, men man kan dog med sikkerhed sige så meget, at de sjældent kan konkurrere med hvaler, sæler eller for den sags skyld konge- og kejserpingviner, der kan dykke dybere end 500 meter. De tyske ubåde under Anden Verdenskrig havde en maksimal dybgang på 200-300 meter. De kolossale atomubåde, bevæbnet med masser af missiler, kan undertiden nå ned på 400 meter.

Den russiske K-278 atomubåd var en undtagelse. Den havde et indre skrog af titanium og kunne dykke ned til 1000 meter, og beregninger viser, at den først ville krølle sammen på 1500 meter (i 1989 sank den, da der udbrød brand under et dyk på bare 335 meter vand). En ubåd er cigarformet og skal have plads til et mandskab, der skal opholde sig i skibet ved et normalt lufttryk. Derfor er der en enorm trykforskel på inder- og ydersiden af ubådens skrog, og det er det, der giver konstruktørerne store udfordringer. En sæl eller hval har ikke de store problemer med trykforskelle, især ikke hvis den tømmer lungerne og det indre øre for luft inden dykket.

Der har faktisk været mennesker på besøg så dybt nede i havet, som man kan komme. I januar 1960 nåede det amerikanske flådefartøj Trieste ned på bunden af Marianergraven ved øen Guam nord for Australien. Nede på næsten 11 km under havets overflade var trykket mere end 1,25 ton per kvadratcentimeter, men de to mænd om bord, opfinderen Jacques Piccard og officeren Don Walsh, sad i en bathysfære, en kuglerund klokke med næsten 13 cm tykke stålvægge, der kunne tåle trykket. Kuglen sad under en aflang tank fyldt med benzin, som er lettere end vand, og som fik dem op til overfladen igen, da de smed ni ton ballast af jern. Det var altså ikke en ubåd, som dem man bruger i krig, men nærmest en bevægelig dykkerklokke. Men den var flådens.