Hvorfor smitter et gab?

Spørger - Agnes Cecilia Bavngaard Corlin 

Hvorfor begynder man mon at gabe helt af sig selv, når man ser andre der gaber. Kan I svare på det? 

Gaben er meget smitsom. Det var svært ikke at gabe, mens jeg sad og skrev dette svar og forestillede mig dyr og mennesker gabe. Forestil dig en person, måske et nært familiemedlem, der spærrer munden op, hiver vejret ind, kniber øjnene sammen og udstøder den karakteristiske gabelyd (og måske endda strækker sig), så vil jeg tro, det er svært ikke selv at gabe bare en lille smule. Selv når man ikke kan se den, der gaber, kan man blive smittet af lyden.

Forsøg har vist, at omkring halvdelen af alle voksne forsøgspersoner let bliver smittet af andres gaben. Nogle er dog svære at få til at gabe. Personer med meget milde former for skizofreni (skizotypi) reagerer som regel ikke på andres gaben. Ældre forsøg viste, at personer med visse former for autisme slet ikke reagerede på andres gaben. Men det skyldes måske manglende øjenkontakt med den person, der skulle smitte dem med sit gab. I nyere forsøg, hvor forsøgspersonerne udtrykkeligt blev bedst om at kigge på øjnene af den, der gabte, blev personer med autisme smittet lige så let som alle andre.

Gaben kan også være smitsom hos andre arter, det har man blandt andet set det chimpanser, og makakaber begynder at gabe, hvis de ser en artsfælle gabe på en videooptagelse. Hos geladaer, en art bavian fra Etiopien og Eritrea i Afrika, er gaben særlig smitsom mellem individer, der kender hinanden godt. Jo oftere de har siddet og renset hinandens pels, jo lettere smitter gaben fra det ene individ til det andet. Noget lignende gælder os mennesker, hvor gaben er særlig smitsom mellem folk, der kender hinanden godt.
Ligesom os mennesker kan geladaer gabe på forskellige måder (med og uden lyd, med næsten lukket mund eller for fuldt gab), og det viser sig, at voksne hunner efteraber andre hunners gaben meget præcist.

Gaben kan også smitte fra art til art. En undersøgelse fra 2008 viste for eksempel, at hunde let lader sig smitte af gabende mennesker. 21 af de 29 hunde, der deltog i forsøget, begyndte selv at gabe, når de så et menneske gabe med den typiske gabelyd. Når mennesket åbnede munden op uden at gabe og uden lyd, var der ikke en eneste af hundene, der gabte. Der er helt sikkert også mange, der bliver smittet af deres egne hundes gaben, så det går begge veje.

Men hvorfor gaber dyr og mennesker, og hvorfor smitter det? Det er forskerne langt fra enige om. Nogle forskere mener simpelthen, at vi gaber for at fjerne kuldioxid fra blodet og tilføre ekstra ilt, når vi har siddet stille et stykke tid. Andre mener, at et gab er med til at afkøle hjernen. Forsøg har vist, at cirka fire ud af ti forsøgspersoner begyndte at gabe, når de holdt en 46 grader varm pose på panden. Hvis de i stedet afkølede hjernen med en bare 4 grader varm pose, gabte mindre end en ud af 10.

Måske gaber vi for at "sparke til vores centralnervesystem", så vi er er klar til at reagere på hændelser i vores omgivelser. Det kunne forklare, hvorfor gaben smitter hos arter, der lever i familiegrupper eller flokke. De smitsomme gab sætter alle individerne i samme beredskab. Eller måske er smitsom gaben en måde at vise de andre i flokken, at man har en form for følelsesmæssig kontakt, en form for empati, der er med til at holde gruppen sammen. Men vi ved det ikke med sikkerhed.