Interessant fund af hestetand
spørger - Familien Nørskov Stidsen, Lemvig
(Denne hestetand er muligvis fra en vildhest. Foto: Familien Nørskov Stidsen)
Vi har spurgt en af vores eksperter på Zoologisk Museum, og han er
ikke i tvivl: Det er en tand fra en hest, nærmere bestemt en af de forreste kindtænder fra underkæben eller måske en forkindtand (det er ikke så let at afgøre ud fra et foto, man skal helst have den i hånden).
Jeres fund er i øvrigt særligt spændende ved at være mørkfarvet. Normalt er en frisk hestetand gulligt elfenbensfarvet, men når hesten dør, og tanden kommer til at ligge i jorden, begynder den at tage farve. Nogle gange går det ret hurtigt, men en mørk farve kan nogle gange være tegn på, at den er meget gammel. Gamle hestetænder er noget, som kan få pulsen op hos forskerne. Især hvis de er så gamle, at de stammer fra en vildhest.
Det allerældste fund af vildhest i Danmark er en knogle fra højre forben fra en hest, der levede i Holsten-mellemistiden for måske 400.000 år siden, da landet var dækket af steppe. Siden fulgte to istider, og under den sidste, som man kalder Weichsel-istiden, må der have været heste forbi Danmark. Nær Vojens i Sønderjylland har man fundet en del af en underbensknogle, som er cirka 39.000 år gammel.
Efter Weichsel genindvandrede vildhesten til Danmark. De ældste fund efter istiden er cirka 10.000 år gamle og fra Nordjylland. Mærkeligt nok er der så en lang periode, cirka 4000 år, hvorfra man ikke kender fund af vildheste fra Danmark, før den igen dukker op, bl.a. på nogle Ertebølle-bopladser. Tamhesten dukker først op i bronzealderen for måske 3000 år siden.
Det er meget svært at se forskel på datidens vildheste og tamheste. De var nøjagtig lige store, og der er ikke nogle særlige kendetegn i deres knoglers opbygning. Først langt senere fremavler man hesteracer af forskellig størrelse og bygning. De bedste tegn på, at der er tale om tamheste, er i virkeligheden, om man finder seletøj sammen med knoglerne, eller om man kender til gengivelser af heste i datidens kultur, for eksempel som den hest, der trækker solvognen.