Hvorfor spinder katte?

spørger Spørger B. Rubæk, Hillerød.

I sidste uge fik jeg svar på, hvordan katten spinder, selv om forskerne åbenbart ikke er helt sikre på, at de kender svaret. Nu vil jeg gerne vide, hvorfor den spinder. Er det bare fordi, den hygger sig?

De fleste forbinder sikkert en kats spinden med noget rart og hyggeligt, noget som kun en glad og mæt kat gør. Men det er ikke hele sandheden, katte spinder i mange forskellige situationer og på flere forskellige måder, og meget tyder på, at der kan gives flere svar på dit spørgsmål. Der er simpelthen ikke nogen enkelt forklaring.

Vi lægger nok mest mærke til de situationer, hvor katten spinder af velvære. Katten spinder løs, mens den ligger i ens skød og bliver strøget med pelsen, og katten, der står og ælter løs i uldtæppet med et sagligt udtryk i ansigtet, spinder som regel også. De små killinger spinder løs, mens de dier hos morkatten, der spinder tilbage igen.

Hunkatte spinder også ofte, mens de føder deres killinger, en situation, der nok er noget mere stressende og smertefuld end de førnævnte, og selv under dyrlægebesøg, hvor katten er et fremmed sted med sære lugte, og hvorfra den måske har knap så rare minder, kan man ofte også høre deres dybe brummen. Katten vil endog ofte ligge stille og spinde, når den er syg eller er kommet til skade.

Nogle forskere mener, at den spindende lyd er et signal til andre katte om, at man ikke har onde hensigter. Det siger sig selv, at den slags signaler kan spille en vigtig rolle for sammenholdet i en lille familie med en hunkat og hendes killinger. Det vil helt sikkert også være et godt signal at sende til sine mennesker (dem med magten over madskålen), nærmest svarende til hundens logrende hale. Men signalerne kan også bruges i mere pressede situationer for at undgå sammenstød og slagsmål. Det kunne f.eks. være praktisk, hvis katten er kommet til skade eller blevet såret i kamp, hvilket kunne forklare, at syge katte spinder. Den sårede kat vil ikke have en chance for at forsvare sig, og hvis lydene dæmper andre kattes aggressioner, kan den nå at fortrække og pleje sine skader i ro og mag.

Der er sågar forskere, der mener, at kattens spinden bogstaveligt talt er med til at fremme dens helbred. Katte bruger en stor del af dagen på at lave ingenting. De daser i solstrålen eller hænger som slappe klude på sofaer og radiatorer. Det kan være svært at forstå, hvordan de holder sig i så god form, at de let springer op på køkkenbordet eller fanger småfugle og mus, for de træner tilsyneladende ikke ret meget. Men det gør de måske alligevel, mens de spinder.

Kattens spinder med 20-25 svingninger i sekundet (eller hertz, om man vil), det er den dybe lyd, man kan både høre og føle. Lyden forplanter sig ud i kroppen, som ryster lidt, men måske nok til, at kattens muskulatur aktiveres. Slappede den bare af, ville den så at sige falde sammen, men ved at spænde en anelse i musklerne, holder den sig oppe. Den arbejder på en måde imod rystelserne, som opstår, når den spinder. Det giver den måske lige netop tiltrængte træning, der kan holde kroppen kampberedt, selv om dyret ser ud til at tage det mere end roligt det meste af tiden.

Vi mennesker bruger også vibrationer som træning, en metode der har fået sit eget navn, vibrationstræning, og som i hvert fald for et par år siden var både temmelig populært og omdiskuteret. Der er f.eks. udviklet træningsudstyr, hvor man kunne stille sig op på en skammel, som vibrerer med mellem 5 og 35 hertz (jo højere tal, jo hårdere træning), hvilket netop er det svingningsområde, hvor man også finder kattens spinden. Man kan f.eks. stille sig op på skamlen og lave sine sædvanlige øvelser med små vægte, eller man kan simpelthen stille sig på hug, og så kommer kroppens mange små og store muskler på arbejde, hvis man ikke skal falde sammen, lidt lige som en skiløber, der må optage alle vibrationerne fra underlaget i de bøjede ben.

Der findes mange videnskabelige studier, der viser, at det har en gavnlig effekt på muskelstyrke, selv om den ofte ikke er stor. Det kan endda have en positiv effekt på knoglemassen og forhindre knogleskørhed. I Rusland og det gamle Sovjetunionen, hvor man har brugt metoden længe, har man bl.a. benyttet den til at holde astronauter (eller kosmonauter) i form i vægtløs tilstand, hvor det er svært at træne med vægte. Og måske er det ikke bare musklerne, katten holder i form med sin spinden, men også knoglerne. I hvert fald siger mange dyrlæger, at netop katte har en særlig evne til at hele knoglebrud og -skader.

Sidst, men ikke mindst, skal man måske lige huske sig selv på, at kattens spinden ikke altid er nogen beroligende lyd, de bruger den også til at manipulere os. En sulten kat, der tigger om mad, spinder på en anden måde end en afslappet og rolig kat, den nærmest lyder som et grædende barn.

I 2009 offentliggjorde en forskergruppe en undersøgelse af særligt irriterende spindelyde hos katte. Lederen af gruppen, som især bestod af forskere fra Sussex Universitet, havde undret sig over, at hendes egen kat kunne lyde meget påtrængende, nærmest enerverende, når den var sulten. Grunden viste sig at være, at katte er i stand til at mikse den normale spinden på 20-30 hertz med højere lyde, især omkring 300-500 hertz, der kunne lyde som babygråd, der typisk ligger på 300-600 hertz.

Man testede optagelser af spinden på to grupper af forsøgspersoner, dels personer, som ikke var vant til at omgås katte, dels katteejere. De blev bedt om at lytte til 10 forskellige katte, når de var henholdsvis afslappede og sultne. Hos begge grupper af forsøgspersoner var der ingen tvivl om, at de sultne katte lød helt anderledes end de afslappede, lyden var simpelthen langt mindre behagelig, og kattene var tydeligvis ude på at opnå et eller andet. Det viste sig også, at hele lydspektret var langt mindre harmonisk hos en sulten kat, hvilket gør det svært at vænne øret til lyden, og jo højere den grædende del af kattens spinden var, målt i hertz, jo værre lød det i forsøgspersonernes ører. Begge forhold er med til at gøre lyden svær at ignorere.