Hvordan bestøves forårets blomster?
Spørger - Erik Hansen, professor
Mit barnebarn spørger hvordan erantis, vintergækker og krokus bliver bestøvet, når de blomstrer på en tid hvor der ikke er insekter i luften. Hvad skal jeg svare?
De bliver bestøvet af insekter, især forskellige arter af bier, i det allertidligste forår. Der har endnu ikke været så mange insekter i luften, men fra begyndelsen af marts vil vi se en masse insekter i de lune forårsdage, især hvor der er lidt læ. De planter, der blomstrer fra nu af, skal nok få bestøvet deres frø. Mange af de tidlige planter vil ikke sætte frø, men de klarer sig endda. De gemmer sig i jorden til næste vinter og forår som knolde og jordstængler, der kan leve i mange år. Vintergækken kan oven i købet bestøve sig selv og sætte frø, hvis det skulle knibe med insektbesøg.
Grunden til den formålsløse, men overdådige og smukke blomstring på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen insekter, skal nok søges i, at de ikke er tilpasset vores egne insekters årsrytmer. Hverken vintergæk, erantis eller krokus hører naturligt hjemme i Danmark. Vilde vintergækker kan man finde fra Spanien til Ukraine og mod nord til Tyskland og Polen. Alle vintergækker nord for 50. breddegrad er indført, men har formået at sprede sig i naturen. Vild erantis finder man fra Frankrig til Bulgarien og mod syd til Middelhavet, nogenlunde samme udbredelse som krokus, der dog når helt op til det sydligste Tyskland og Polen. I deres naturlige udbredelsesområder har de tre arter tilpasset sig samlivet med den lokale insektfauna. I Danmark kommer de frem, mens der endnu ikke er nogen insekter på vingerne, men de formår stadig at sprede sig, da blomstringen strækker sig ind i marts og april, hvor der er fuld gang i bestøvningen.
Alle tre arter er også indført til dele af Nordamerika, og på en eng nær Dayton, Ohio, har man fulgt deres blomstring gennem årene 1976-2003. Undersøgelsen blev offentliggjort sidste år, og den viste, at de sammen med en række andre forårsplanter springer ud tidligere og tidligere som følge af den globale opvarmning og de varmere forårsmåneder. Krokus og vintergæk havde skubbet tidspunktet for tidligste blomstring mere end en hel dag frem for hvert år, man havde fulgt dem, krokus rykkede således sin blomstring 34 dage frem i kalenderen gennem de 28 år, mens vintergæk nøjedes med knap 31 dage. Jeg har også på fornemmelsen, at de blomstrer tidligere i dagens Danmark, end da jeg var dreng for 30-40 år siden, men strenge vintre og omslag i vejret kan hurtigt visne de allermest utålmodige planter ned igen.
PS: Sådan professor og svarer imellem, så er jeg ikke professor på trods af den fine mail-adresse. Men vi har en bunke af dem her på Statens Naturhistoriske Museum, og jeg er ikke bange for at bruge dem.