Hvorfor mister bier brodden, når de stikker?

Spørger -Noah Thom, Frederiksberg

Jeg vil gerne vide, hvorfor bier mister brodden, når de stikker?

Honningbiens brod har modhager, derfor bliver den ofte revet af, når bien har stukket, og selv om den dør af det, er det er faktisk ret snedigt. Hos de fleste arter af bier og hvepse er brodden glat, og de kan stikke flere gange. Hvis man bliver stukket af en bi med en glat brod, kan man bare vifte den af, og den vil måske ikke nå at sprøjte gift ind. Når man børster en honningbi af huden, hænger brodden så godt fast, at den rives ud af biens bagende. Brodden er meget lille og svær at pille ud, så den når som regel at pumpe masser af gift ind i såret. Bier kan faktisk godt stikke insekter og andre smådyr flere gange, uden at brodden rives ud, men når de angriber dyr med tyk og sej hud som for eksempel os mennesker, er det selvmordangreb.

Brodden er en smart konstruktion, en lille automatisk giftpumpe. Giften løber i en lang, tynd stilet, næsten som gennem en kanyle. På stiletten sidder to lancetter, der nærmest ligner aflange spydspidser med modhager. Lancetterne kan glide frem og tilbage på stiletten og styres af muskler. Når bien har stukket brodden ned i huden, skiftes lancetterne til at trække den dybere og dybere ned, og de kan ikke glide tilbage på grund af modhagerne.

Giften indeholder flere forskellige stoffer, især melittin, som er hovedansvarlig for den smerte, man føler ved et stik. Et enzym opløser bindevævet i huden, så giften letter kan sprede sig. Giften opbevares i to små sække og pumpes ned i såret af en lille muskelpumpe. Den har sit eget lille nervesystem og går faktisk først i gang, når brodden rives ud af bien, og kontakten til resten af centralnervesystemet rykkes over. Envejsventiler sørger for, at giften kun kan løbe ned i såret.

Hvis man nogensinde er blevet stukket af en bi, kan man sikkert huske, at der sad noget, der kunne ligne en lille kugle tilbage. Det var de to giftsække, og når man piller en brod ud, er det derfor en god ide at undgå at trykke på sækkene, så kommer der bare mere gift i såret. Og jo hurtigere man kan få brodden ud jo bedre; sammen med brodden bliver der nemlig også revet nogle kirtler ud, som indeholder et duftstof som tiltrækker ophidsede artsfæller.

Brodden er bygget af de samme strukturer, der danner æglægningsapparatet (læggebrodden) hos andre bi- og hvepsehunner. Derfor er det kun bistadets hunner, som har en brod. Hunnerne er samfundets flittige arbejdere, der samler nektar og pollen, bygger vokstavler og passer på yngel og dronning (hannerne, som kaldes droner, er temmelig dovne, og deres eneste mission er at blive fædre til næste generation). Men selv om de er hunner, kan de ikke lægge æg, de er simpelthen sterile, og det er kun boets dronning, der lægger æg.

Arbejderbien er dødsdømt, hvis den brod rives ud. Det kan godt lyde som et stort offer, men dens stik har måske reddet mange søskendes liv eller måske hele boet og dronningen. Den kan alligevel aldrig selv få efterkommere og må nøjes med at være i familie med alle efterkommerne af boets dronning, så på langt sigt kan det godt betale sig for de enkelte arbejdere at ofre livet for bisamfundet.