Har et dovendyr fire arme - eller fire ben?
Spørger -Christian Marckmann Borges, 8 år
Det har noget med sproglige vaner at gøre, hvad man kalder en arm, og hvad man kalder et ben, men samtidig har det helt sikkert også noget med anatomien at gøre. Hvis man ikke ved, hvad man skal kalde dem - altså de "ting" vi her er inde på - kan man altid bruge betegnelsen lemmer, og dem kan man dele op i forlemmer og baglemmer, et par af hver. Hos mange dyr minder de om hinanden og er næsten lige store, hos mange krybdyr og salamandre. Hos pattedyr er der forskel på for- og baglemmer, knæleddet peger fremad og albueleddet bagud, og baglemmerne sidder på en hofte, mens forlemmerne som regel er lidt mere bevægelige og sidder på hvert sit skulderblad.
Hos menneskeaber og os selv (hvis man absolut skal skelne) er forlemmerne meget bevægelige, skulderleddet kan roteres i mange retninger. Samtidig har menneskeaber og mennesker hænder, som er bygget på en anden måde end fødderne, de er meget bedre til at gribe ting. En forskel der er særlig stor hos mennesket. Forlemmer og baglemmer har derfor udviklet sig til at have forskellige funktioner, og de bruges på forskellige måder, derfor begynder man at skelne mellem arme og ben (og hænder og fødder). Til sammenligning har en hests lemmer samme funktion både i forenden og bagenden af dyret - de er simpelthen løbe- og sparkeredskaber - og her taler man kun om ben.
Dovendyret er ganske rigtigt et særligt problem, hvis man skal bruge den slags logik. Dens fødder på begge lemmer er helt specielle og bruges på samme måde til at gribe og holde fast med, næsten som en abehånd, og den bruger især de forreste til at indsamle føde med og som våben. Deres ben er ret ens opbygget, men både for- og baglemmer er meget smidige og mobile, nærmest som vores arme. Jeg har faktisk fundet en omtale af dovendyr i opslagsværket Den Store Danske på nettet, hvor man taler om både lemmer og arme og ben. Men jeg vil tro, at man sjældent eller aldrig omtaler alle fire lemmer som arme, den betegnelse er reserveret til forlemmerne, uanset deres anvendelse.
Man taler også om arme hos blæksprutter, som kan have otte, ti og nogle gange op til 90 (hos Nautilus, hvor man dog som regel kalder dem tentakler). De ligner ikke arme som dem, man finder hos landdyr, og jeg vil tro, at man har valgt navnet fordi blæksprutterne faktisk er rigtig gode til at bruge dem, for eksempel til at samle ting op med. I fangenskab har man endda set dem skrue låg af beholdere lige så let og elegant som et menneske med en arme, hænder og ti fingre.
Og hvad med fugle? Deres forreste lemmer var sådan set ben (den gang deres forfædre var amfibier og øgler), som blev til noget, man vel kunne kalde arme hos de små rovdinosaurer med gribehænder, lige indtil de mistede det meste af håndknoglerne og i stedet fik en kort, spinkel knoglekonstruktion, der fungerer som et stillads for vingens muskler og fjer. I parentes bemærket tilhører alle de dyr, vi her har været inde på, den systematiske gruppe Tetrapoda, som på dansk kaldes de firbenede landdyr, uanset om de har arme, vinger eller ben - eller om de er hoppet i vandet igen og blevet til hvaler.