30. marts 2012

Er der en nem måde at finde fiberretningen i krystallinsk pyrit?

Spørger Jørgen Paltved, Kirke Hyllinge

Er der en nem måde at finde fiberretningen i krystallinsk pyrit? Jeg køber krystallinsk pyrit og skærer det på en vinkelsliber. Jeg har observeret, at pyrit nogle gange flækker med pæn, lige brudflade. Det har fået mig til at tro på, at der er en fiberretning i pyrit.

Det er rigtig godt set, at der er bestemte retninger, hvor pyrit går i stykker. Det skyldes dog ikke en fiberretning, men at pyritkrystallers indre opbygning altid følger bestemte former. Krystallerne går i stykker langs bestemte overflader, der følger den orden, som atomerne sidder i.

Mineralet pyrit består af jern (Fe) og svovl (S) med den kemiske formel FeS2. Pyrit
kaldes også svovlkis eller ”narreguld” på dansk. Sidstnævnte er, fordi dets messinggule farve overfladisk ligner guld, hvilket mange håbefulde guldgravere er blevet snydt af igennem historien. Pyrit er faktisk et ret almindeligt mineral, der findes i mange forskellige klipper og bjergarter over hele Jorden.

Mineraler er den geologiske betegnelse for naturlige, faste kemisk forbindelser af forskellige grundstoffer. De dannes som krystaller i undergrunden, og der kendes flere tusinde. Krystaller af et mineral vil som regel optræde i en eller nogle få bestemte former. Og den samme slags mineral vil altid have de samme krystalformer, uanset hvor på jordkloden man finder det. Kender man formen på et mineral, kan man bruge det sammen med dets farve, hårdhed o.l. til at bestemme det fra andre mineraler.

Mineraler dannes fra mikroskopiske kim af et eller flere grundstoffer. De vokser naturligt frem ved, at nye atomer af de samme grundstoffer sætter sig uden på de gamle. Atomerne følger derfor den samme regulære form som de underliggende. På den måde vokser krystallerne sig større og større, mens de beholder den samme ydre form.

Hvis krystallen går i stykker, vil det ske langs fladerne mellem de enkelte atomlag, hvor krystallen er svagest. Derfor kommer der de pæne, lige brudflader, som du har set i din pyrit. Pyrits mest almindelige krystalform er en terning med seks lige store sider. Hvis et terningformet pyritkrystal går i stykker, vil det naturligt ske langs en af terningeoverfladerne og en krystal, der knuses, vil blive til flere små terninger.

Du har måske set små striber i overfladen på nogle pyritkrystaller? De findes kun på krystalterningernes overflader. Så hvis du kan finde en overflade med små striber, kan du selv regne ud, hvor de andre krystalflader ligger: Hele krystallen har form som en terning, hvor de andre overflader ligger i rette vinkler på 90 grader i forhold til overfladen med striberne.

Men krystaller af pyrit kan også optræde i andre former. Nogle er en pyritoeder – en tolvsidet terning med overflader, der er formet som flade femkanter. Der er også en sjældnere, tredje form: en oktaeder. Det er otte-sidede terninger, hvor alle overflader er formet som trekanter. Så vidt jeg kan læse mig til, er de terningformede krystaller med seks sider (kubisk form) den bedste pyrit til dit formål. De andre krystalfomer og den meget finkornede (som kaldes granulære), er ikke så brugbare igen.