Har zebraen hvide eller sorte striber?
Spørger -8.C, Bjergmarkskolen
En zebra er sort med hvide striber. Det kan synes lidt mærkeligt, da de kan være helt hvide på bugen og på benene, og man skulle tro, at den sorte farve var lagt ovenpå. Men studerer man et zebrafosters udvikling inde i livmoderen, vil man se, at fosteret først er sort, siden kommer de hvide striber til. Der er også mange andre dyr, som har hvid bug og alligevel har en anden grundfarve i pelsen, for eksempel mange kattedyr.
På nettet læste jeg flere steder, at den hårløse hud er sort, men jeg kunne ikke finde billeder af nøgen zebrahud. I stedet ringede jeg til kurateringsassistenten ved Zoologisk Museums pattedyrssamling, det er ham, der passer på skeletterne, de udstoppede dyr og altså også skindene, og som af og til selv er ude at finde nye dyr til museet. Sammen gik vi ned og fandt et zebraskind frem, og ganske rigtig: huden er sørme sort eller meget mørk på overfladen. Nogle steder, hvor der havde været hvide hår, var den lidt lysere, men det kan måske skyldes garvningen af skindet.
Man mener, at mønstret i zebraens pels skyldes nogle ganske få stoffer, som under fosterudviklingen langsomt breder sig ud igennem huden og både reagerer indbyrdes og med stoffer i huden. Det sort-hvide mønster opstår således ved, at den normale dannelse af det mørke farvestof melanin slukkes i områder, der tilsammen danner de lange hvide striber. Hvordan striberne ser ud, hvor de ligger og hvor brede de er, afgøres af, hvor hurtigt stofferne bevæger sig og af deres oprindelsespunkt.
Faktisk er studiet af mønstre mest af alt en opgave for matematikere, og teorierne for hele forskningsfeltet blev da også udtænkt for 60 år siden af Alan Turing, den store engelske matematiker, kodebryder og meget andet, som ville være blevet 100 år forleden. Det kan umiddelbart se kompliceret ud, når man læser de videnskabelige artikler, men i princippet er der tale om nogle ganske simple processer, der kan føre til alle de kendte former for mønstre, vi kender fra pattedyrene: fra store pletter til indviklede mønstre med pletter i ringe og altså striber.
Man har længe diskuteret, hvilken funktion striberne har for en zebra, og der er mange ideer. Nogle mener, det er slags camouflage, for eksempel når de står i de flimrende skygger af savannens træer, andre at de mange striber i en zebraflok løber sammen og er med til at forvirre rovdyr som løver og geparder. Atter andre mener, at striberne gør det muligt for flokkens medlemmer at kende hinanden på afstand, eller at striberne virker afskrækkende på tsetse-fluer, som kan overføre forskellige sygdomme og undertiden er en stor plage i Afrika.
Indtil for nylig var der næsten ikke lavet videnskabelige forsøg, der kunne besvare spørgsmålet, men for et par uger siden kunne en gruppe forskere fra Ungarn og Sverige fortælle, at de havde påvist, at striberne reflekterer lyset på en måde, så de ikke tiltrækker klæger, som er nogle stor og irriterende fluer. Fluehunnerne skal bruge blod til deres æg, og deres bid gør temmelig ondt. De havde simpelthen lavet modeller af zebraer med striber af forskelligt udseende og bredde, og det viste sig, at de lige præcis havde den form, som var mindst tiltrækkende for klægerne. Men jeg er sikker på, at det sidste ord ikke er sagt i den sag.