Hvad betyder symbolet med et huntegn, der har to "horn"?

Spørger Peter, 50 år, Østerbro

Jeg kender godt det tegn, man bruger som symbol for en han eller mand (en cirkel med en pil skråt opad) og det, man bruger for en hun eller kvinde (en cirkel med et kors nedad), men nu har jeg også set et symbol, der lignede huntegnet, men med to "horn". Hvad betyder det?

Det betyder som regel, at der er tale om en jomfru, men det kan også bruges om de sterile arbejdere, som man kan finde i kolonier af myrer, hvepse og bier. I genetikken ser man huntegnet med horn ved krydsningsforsøg, hvor man skal bruge ubefrugtede hunner, f.eks. ved bananflueforsøg.

I adfærdsbiologien ser man det som regel som et symbol på, at der er tale om et individ, som tilhører en kaste, der ikke selv får afkom, og da sterile arbejdere er hunner, er det lige for at benytte et tegn, der minder om huntegnet. Hvis man kigger i den helt gamle litteratur, kan man undertiden se det behornede huntegn som symbol for hermafroditter, f.eks. planter med både hanlige og hunlige kønsorganer.

De forskellige tegn og symboler kan mindst spores tilbage til middelalderen. Hantegnet er også symbol for planeten Mars, mens hun-tegnet også symboliserer planeten Venus. I alkymien, den tidlige start på kemien, kom Marssymbolet også til at stå for grundstoffet jern, mens Venustegnet også betyder kobber. Jomfrutegnet stod i den forbindelse for kviksølv, og det blev også brugt som symbol for planeten Merkur.

At vi bruger det som tegn for de to køn og for jomfruer, kan vi takke den svenske naturforsker Carl von Linné for. Linné opfandt i midten af 1700-tallet den måde, man den dag i dag holder orden i alle levende organismer ved at inddele dem i arter, som igen grupperes i slægter, som samles i familier osv. Han gjorde, hvad han kunne for at spare på teksterne i sine værker, og derfor begyndte han at bruge de gamle tegn fra astrologien og alkymien som en slags forkortelser.

Det ser ud til, at Linné allerede fik ideen som 18-årig, man kan i hvert fald se, at han skrev tegnene ned i et manuskript fra 1725. I en periode benyttede Linné i øvrigt det behornede huntegn som symbol for hybrider, men i 1753, i hovedværket Species Plantarum, havde han igen forladt denne ide. Til gengæld er det her, at han for første gang konsekvent anvender han- og hun-tegnene som en slags forkortelser.