Er en moskusokse et får eller en okse?
Spørger Jesper Tøxen
Det er faktisk et spørgsmål, som man har brugt en del krudt på gennem tiderne. Eller rettere; man har forsøgt at finde moskusoksens sande plads i drøvtyggernes stamtræ, da man godt var klar over, at den hverken var et får eller en okse.
Moskusoksens videnskabelige navn, Ovibos moschatus, fik den af den tyske geograf og zoolog Eberhard August Wilhelm von Zimmermann i 1780, og det har været med til at øge forvirringen. Slægtsnavnet er sammensat af de videnskabelige navne for slægterne får (Ovis) og okse (Bos). Den har en kropsbygning, som kan minde om en okses, men den har en lang pels, som kunne minde om et fårs. Desuden har den hår på snuden som både geder og får, mens okser har fugtige, nøgne snuder.
Man har forsøgt sig med en række metoder for at opklare moskusoksens systematiske placering - fra anatomi til studier af kromosomstrukturer, proteinanalyser og endelig dna-sekventering, hvor man så at sige afdækker dens genetiske kode. Resultaterne har varieret noget, f.eks. har man ment, at moskusoksen måske var en slægtning til den amerikanske sneged eller de besynderlige takiner fra bl.a. Himalaya.
Men i virkeligheden udgør moskusoksen sin helt egen sidegren på de skedehornede drøvtyggeres stamtræ. Analyser af dens dna tyder dog på, at den genetisk set har mest tilfælles med de asiatiske goraler og serower, nogle korthornede gemselignende dyr, der tilhører undergruppen Caprini, der også omfatter geder og får. Moskusoksen er altså nærmere beslægtet med geder og får end med okser.
Hvis man skulle tegne stamtræet, ville moskusoksens udviklingslinje derfor ret sent (dvs. højt oppe og ude i de tynde grene) spalte af fra den linje, der fører til goraler og serower. Men den er naturligvis også langt ude i familie med okserne, som tilhører undergruppen Bovini. Men så skal vi meget længere tilbage i tiden, længere nede i stamtræet, hvor vi vil finde en fælles forfader til de to senere undergrupper.
Og går vi endnu længere tilbage i tiden, vil vi såmænd også finde en fælles stamform til både os mennesker og til moskusoksen. Men sådan er det med stamtræer, det hele hænger i sidste ende sammen, og hvordan vi vælger at opdele dyrene i slægter, familier osv. er ofte lidt af en smagssag.
Hos moskusokser er hannerne større end hunnerne, og de kan desuden kendes på, at deres horn nederst danner nogle brede plader, der støder sammen i panden. Hos hunnen kan man se en hårtot mellem de to horn. Og så lugter hannen i parringssæsonen. Lugten stammer bl.a. fra pels, der holdes fugtig af urin (den har sågar hår beregnet til formålet på indersiden af forhuden!), hvilket giver dyrene en ram og gennemtrængende odør. Udsondringer fra nogle kirtler foran øjet frembringer en noget anden mere moskusagtig lugt - heraf dens videnskabelige artsnavn, moschatus.