Hvorfor er det kun papegøjer, der kan lære at tale?

Spørger Nina Strandgaard Loshak, 8 år, København Ø

Hej
Kan I svare mig på, hvorfor det kun er papegøjer og ikke andre dyr, man kan lære at tale?

Jeg er nu ikke så sikker på, at man kan sige, at papegøjer kan tale. I langt de fleste tilfælde efterligner de bare lyde, som ikke giver nogen mening for fuglene selv. Man kan for eksempel udemærket lære dem helt meningsløse sætninger eller stygge bandeord, som de slet ikke mener noget ondt med. Mange papegøjer har gennem tiden lært at sige sætninger som "Poppedreng (vil) have sukker", og når fuglen indser, at det kan føre til en lækker belønning, vil den bruge lydene på en måde, så vi tror, den taler til os.

I nogle få tilfælde lærer en fugl at bruge ord-efterligninger til at kommunikere med. Den grå jaco Alex, som døde i 2007, 31 år gammel, kunne omkring 150 ord og synes at have vidst, hvad de betød. Alex opfandt endog sit eget ord for æble: banerry, tilsyneladende sammensat af banana (banan) og cherry (kirsebær). Man kan finde flere videoer med den karismatiske papegøje, hvis man søger efter 'Alex' og 'grey parrot' på nettet.

Det er ikke bare papegøjer, der kan lære at efterligne menneskelig tale, men også flere arter af sangfugle. Her er det især beostæren, som er berømt for at efterligne menneskestemmer, men hvis man skal se og høre noget virkelig imponerende, så bliv på nettet og søg efter 'lyrebird' (lyrehale) og 'mimic' (efterligner) og se videoerne, der dukker op. Lyrehale er en stor sangfugl med to fint svungne halefjer. Det er godt nok ikke menneskestemmer, den efterligner, men alt fra larmende motorsave og væltende træer til klikkende kameraer.

Mange sangfugle lærer at synge ved at lytte til andre fugle, og man mener, at en han med en særlig rig og varieret sang har større succes med at finde en mage. Kærsangere, nogle små sangfugle man kan finde i det meste af landet, synger på livet løs fra de ankommer i maj. Hvad de fleste ikke lige kan høre er, at sangen er fyldt med strofer fra forskellige fugle, især andre sangfugle, men også duer og næsehornsfugle, som den har hørt i vinterkvarteret i Afrika. Alt i alt har man lyttet sig frem til omkring 200 forskellige arter i kærsangerens sang.

Andre kendte imitatorer er for eksempel stæren, der kan sige de særeste lyde, og den plettede løvhyttefugl fra Australien, som blandt andet kan sige lige som både fløjteglenten og sangslagterfuglen (det hedder den altså!). Selv blandt kolibrier, en helt tredje gruppe af fugle, har man fundet eksempler på, at de kan efterligne andres sange og lyde.

Forskerne har vist, at hjernerne hos både papegøjer, sangfugle og kolibrier har en række specialiserede lytte-, tale- og imitationscentre, som gør det muligt for fuglene at kunne efterligne lyde. Nogle tilsvarende centre kendes fra vores egen hjerne, hvor de er helt nødvendige for evnen til at lære sig et sprog. En evne, som jo netop bygger på lydefterligninger.

Men det er ikke nok, at hjernen kan regne ud, hvordan den skal efterligne andre, man skal også have et passende apparat at frembringe lydene med. Sangfugle og kolibrier har et meget avanceret stemmeorgan kaldet en syrinx, som kan danne de fineste og mest nuancerede lyde - tænk bare på solsortens eller lærkens sang. Papegøjer former tilsyneladende lydene med både tunge og næb, lidt lige som vi danner stavelser ved at ændre tungens form og ved at ændre rumfanget og formen på svælg og mundhule.