4. april 2012

Hvor ender Universet henne?

Spørger Ingrid Kjærgaard, 3900 Nuuk, Grønland

Hej Professor
Hvor ender Universet henne? Er der andre dimensioner?

Det er ikke muligt at afgøre, om Universet har en ende. Alt, hvad vi kan udtale os om, er de dele, vi kan se eller observere fra Jorden (eller det nærmeste rum) med teleskoper, mikrobølgeparaboler, radioantenner og hvad ved jeg, samt de dele, vi kan regne ud, må være der.

Nogle gange hører man folk, også astronomer, udtale, at selve spørgsmålet ikke giver nogen mening, og det sker, at der lige blandes lidt ekstra dimensioner ind i svaret. Men selvfølgelig kan man stille spørgsmålet - jeg tror heller ikke der findes dumme spørgsmål til så vigtige problemer - og måske er svaret ikke helt så filosofisk-matematisk, som nogle vil gøre det til. Dette er bare mit lille forsøg på et lavteknologisk og amatørfilosofisk svar.

Fra Jorden kan vi kan se, at fjerne objekter (galakser, røntgenkilder osv.) er på vej væk fra os, og jo længere væk de er, jo hurtigere går det som regel. Det må nok gælde hele det kendte Univers, hvilket må betyde, at det udvider sig. Men vi ser faktisk kun tingene, som de var engang i fortiden. Når vi for eksempel kigger på lyset fra en galakse, som har været 13 milliarder år undervejs, ved vi også, at den ikke længere er 13 milliarder lysår fra Jorden. Den har flyttet sig i mellemtiden og befinder sig nu omkring 30 milliarder lysår fra Jorden (vi har også flyttet os - intet ligger absolut stille i Universet).

Regner man lidt på det hele, viser det sig, at det synlige Univers måske er 46 milliarder lysår i diameter set fra Jorden, og at alt stof i Universet, også det vi ikke kan se, befinder sig inden for en kugle, der måler næsten det dobbelte. Dette skulle ikke bryde Einsteins relativitetsteori, som siger, at intet kan bevæge sig med en hastighed over lysets. Det tomme rums ekspansion er af en anden natur end stofs bevægelse, men nu bliver det lidt højpandet for mig.

Og så er det store spørgsmål, om der så er et "rum" uden om kuglen med stof skabt ved Big Bang. Om man overhovedet skal opfatte ekspansionen som indtagelse af ellers tomt rum, eller mere som rum, der simpelthen bliver større. Spørgsmålet må stå åbent en tid endnu, og jeg vil tro, at hvert et gæt er lige så godt som alle andre, indtil videnskaben kommer med nye gennembrud i forståelsen af vores Univers' gøren og laden.

Man kan mange steder se det ekspanderende univers beskrevet ved en analogi til en myre, der går omkring på overfladen af en ballon, der pustes op. For myren vil den todimensionale overflade se ud til at vokse, der bliver længere og længere hen til naboen, men det kan kun forklares ved, at ballonen er tredimensional.

Tilsvarende er der mange, som vil inddrage en fjerde dimension til at forklare det ekspanderende Univers, og nogle vil endda have mange flere dimensioner med i beregningerne. Det er der nok ikke grund til, da Einsteins teorier faktisk godt kan forklare Universets udvidelser uden at lægge ekstra dimensioner til.