En blodig sag

Spørger, Morten Nielsen

På hvor stor afstand kan hajer lugte blod? Og hvordan kan hajer lugte blod på så lang afstand? Det er svært at forstå, hvis man går ud fra at blodet ikke fysisk har nået hajens næse endnu. Kan andre dyr som lever i vandet også lugte blod på lang afstand? Spørgsmålet er opstået efter at have set filmen Kon-Tiki.

Du har fuldstændig ret i, at hajer - og i øvrigt også alle andre dyr - kun er i stand til at opdage et stof med lugtesansen, hvis stoffet er i fysisk kontakt med de særlige sanseceller, der kan reagere på stoffet. En haj kan altså ikke lugte blod, hvis blodet ikke rører ved cellerne i næsen.

Lugtesansen er en kemisk sans. På sansecellernes overflader, fx inde i slimhinden i vores næsehule, sidder nogle såkaldte receptorer. De er følsomme for bestemte stoffer. Når et af stofferne rammer en receptor, kan det sætte gang i en elektrisk strøm i nervecellen, og via andre nerver kan signalet til sidst nå hjernen. Her kan signalet få dyret til at ændre adfærd, og det vil måske begynde at lede efter det sted, hvor blodet kommer fra. Med lidt held - hvis man er en haj - kommer det fra et såret dyr, som man kan æde. Lidt lige som når man selv tøfler ud i køkkenet, når man kan lugte stegt bacon.

På nettet kan man læse, at hajer kan lugte blod på 400 meters afstand. Men hvis blodet lå samlet i en lille kugle i havet, ville ingen haj være i stand til at registrere blodet, ikke en gang på 1 cm afstand. Men når blodet bliver opløst i havvandet, kan det komme langt omkring med bølger og havstrømme, og så kan det ske, at en haj svømmer en i en lille sky af blod.

Men måske opdager den det ikke; der skal nemlig være en vis mængde blod i vandet, før den reagerer på det. Nye undersøgelser viser, at hajer reagerer på duftstoffer, der er fortyndet op til en milliard gange. Hajen kan altså groft sagt lugte et stof, hvis der er et gram af det i omkring 1 millioner liter vand, hvilket svarer til et bassin, der måler 10 meter på alle tre ledder.

En haj kan nok ikke lugte en dråbe blod i et svømmebassin, sådan som man kan læse flere steder. En dråbe svarer omtrent til 0,2 milliliter eller 0,2 gram. Og så bliver bassinet lige pludselig kun 10 meter bredt, 10 meter langt og 2 meter dybt (i en svømmehal måler de som regel 25 eller 50 meter i længden). Desuden er det kun en del af blodet, som hajerne reagerer på. Blod er sammensat af mange forskellige dele, men det er kun aminosyrerne, som blodets proteiner er opbygget af, de kan mærke med deres sanseceller. Og hajernes lugtesans er måske ikke lige følsom overfor alle slags aminosyrer.

Lad os lige lege lidt med store tal. Ud af de cirka 5 liter blod i et menneske, udgør proteinerne og dermed aminosyrerne allerhøjst 2 kg (tallet er sikkert lavere, men jeg kan ikke lige finde en god kilde). En haj vil med andre ord kunne lugte de helt opløste aminosyrer fra al det blod, der er i et menneske, hvis de blev opløst i cirka 2 milliarder liter havvand. Det svarer til et bassin på 126 meter på hvert led. Og hvis blodskyen bliver trukket ud i en lang fane af strøm og bølger, så kan den sikkert lugte blodet på endog meget lang afstand. Men præcist hvor lang, afgøres altså af mange forskellige ting, så man kan ikke give et enkelt svar på spørgsmålet.

Man skulle tro, at hajernes sanseceller er uhyre følsomme, når de kan lugte et gram aminosyre i 1 million liter vand. Men der er mange molekyler i et enkelt gram. Hvis vi tager en af de små aminosyrer som fx alanin, så er der mere end 6.000.000.000.000.000.000.000 molekyler i et enkelt gram af stoffet. Hvis de opløses i en million liter vand, er der stadig 6.000.000.000.000.000 alanin-molekyler i hver liter. Så er det måske ikke så sært, at nogle af dem tilfældigvis tager turen forbi hajens næse.

Hajer er både frygtede og kendte for deres evne til at sniffe blodspor, men det viser sig, at man kan finde mange fisk med mindst lige så god en lugtesans. Tun kan fx lugte aminosyren tryptofan (som man også kan finde i blodproteiner), når det er fortyndet en billion gange, dvs. et gram tryptofan i 1 milliard liter vand. Et bassin på 100x100x100 meter.

Man ved ikke med sikkerhed, hvordan hajens sanseceller virker. Man ved fx ikke, hvor mange kontakter, der skal opstå mellem stofferne og receptorerne, før nervecellerne sender beskeder af sted til hjernen, eller om cellerne måske kan huske, at de for nylig har været i kontakt med stoffet. Måske er det slet ikke smart at være alt for følsom for dufte. Hvis en haj reagerede på et enkelt aminosyre-molekyle ville den nok fare forvildet omkring uden at fange ret meget. Så er det bedre at vente til man er sikker på, at der for alvor er nogen, der har blødt i vandet.

Hos nogle dyr er følsomheden helt i top. Noget tyder fx på, at visse natsommerfugle-hanner kan opfatte et eneste molekyle af det duftstof, som de parringsvillige hunner udskiller. Så kan følsomheden faktisk ikke blive større.