Kræsne hajer

Spørger, Christian Jakobsen

I Weekendavisen beskrives hajers evne til at lugte blod. Jeg forbinder lugt med noget der kommer ind i øvre luftveje og påvirker sensorer her. Hajer smager vel aminosyrer, som de får via vand?

Hajer har både en smagssans og en lugtesans. Smagssansen er lige som lugtesansen en kemisk sans, men de to sanser er hos hajer og mange andre dyr adskilte og skal findes i forskellige strukturer.

Hajens smagssans er knyttet til nogle små fordybninger omkring munden og inde i svælget. Nede i disse sidder nogle aflange sanseceller, der reagerer på de kemiske stoffer. Man ved ikke meget om hajers smagssans, men den er ikke nær så følsom som lugtesansen, og den kommer nok først rigtig i brug, når hajen har bidt sig fast i et bytte.

Der kendes eksempler på, at hvide hajer har angrebet mennesker og taget en bid for bare at svømme videre. Nogle forskere mener, at de simpelthen opgiver at æde, fordi den mundfuld de fik, slet ikke svarede til det, de havde forventet. Deres normale bytte udgøres for en stor del af søløver, pelssæler og mindre hvaler med et tykt og næringsrigt lag spæk under huden. Når hajerne ved et uheld tager en bid af et menneske (som set nede fra dybet kan minde om det normale bytte), kan de smage, at byttet er alt for magert og ikke værd at sluge.

Og det er åbenbart kræsne dyr, der ofte tager fejl. Op mod en femtedel af alle dødsfald blandt havoddere langs Californiens kyst skyldes hajangreb, selv om man aldrig har fundet en havodder i maven på en hvid haj. Hajerne tager simpelthen bare en testbid, nipper til maden, men kan så smage, at der ikke rigtig er nogen næring i kadaveret.

Hajens lugtesans er knyttet til næseåbningerne forrest på hovedet og er langt mere følsom end smagssansen. Der er to åbninger på hver side af hovedet. Vand ledes ind gennem den forreste åbning, passerer sansecellerne, og ledes ud igen gennem den bageste åbning. Sansecellerne er i nærkontakt med hjernen via en hjernenerve, der vokser ud fra forhjernen.

Det svarer faktisk til konstruktionen af menneskets lugtesans, der er knyttet til den første hjernenerve (eller kranienerve), som egentlig er en forlængelse af hjernevævet, som er i kontakt med sansecellerne i næsehulen. Men til forskel fra os, er der ingen kontakt mellem næse og svælg hos hajerne.

Den næse, vi kender fra landdyr, hvor lugtesansen nu registrerer luftbårne molekyler, stammer oprindelig fra havdyr, hvor sansen i stedet har været rettet mod vandbårne molekyler. Smagssansen har fulgt sin egen, adskilte udvikling, indtil de to grupper af sanseceller kom i kontakt med hinanden, da svælget og næsen fik en fælles forbindelse. Det skete for omkring 400 millioner år siden hos nogle vandlevende forfædre, men om de skal findes blandt de kvastfinnede fisk eller lungefiskene, det er man ikke helt enige om endnu.