Hvorfor er nogle mennesker sjuskehoveder og andre perfektionister?

Spørger Emilie, 12 år

Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor nogle mennesker er sjuskehoveder og andre er perfektionister. Er det noget man bliver, fordi der er sket noget i ens barndom eller hvad?

Det er ikke muligt at give noget enkelt svar på dit spørgsmål, som er et rigtig godt spørgsmål, som jeg selv har spekuleret en del over, men som egentlig handler om mange forskellige ting.

Jeg tror godt, man kan skelne mellem dem, der ikke har noget imod, at det roder inde på værelset (og her kan man sikkert tage de fleste teenagere som eksempel), og dem, der ikke kan holde ud, at der ligger et par gamle sokker på stolen (den gruppe har langt færre medlemmer blandt teenagere). Men jeg er ikke så sikker på, at man kan give en forklaring på forskellen – i hvert fald ikke i de fleste tilfælde.

Sjuskehoved, som du kalder det, er vel egentlig bare noget, man bliver, hvis man ikke aktivt tager sig sammen og rydder op. Rod opstår helt af sig selv, og kun hvis man hele tiden rydder lidt op, kan man holde det nede. Så hvis man bare tager det roligt – for roligt vil mange forældre sige – så vokser rodet stille og roligt frem.

Nogle gange lader jeg det bare tingene hobe sig op, men på et eller andet tidspunkt bliver det for meget, og så rydder jeg op som en gal, og så kan jeg næsten blive besat af at få orden i tingene.

Jeg tror ikke, der er nogen god forklaring på min opførsel, men alt efter, hvor meget ens forældre har været efter en som barn og teenager, så kan man enten betragte rodet som et oprør mod tyrannerne, eller oprydningen som et tegn på, at man har taget ved lære af deres opdragelse.

I dit spørgsmål sætter du perfektionisten op som modsætningen til sjuskehovedet. Det kan nok være rigtigt i mange tilfælde, men jeg tror, at perfektionisme måske har en lidt anden betydning end bare at være ordentlig og have rengøringsvanvid.

I psykologien kalder man en person for perfektionist, hvis han eller hun stræber mod at være ufejlbarlig, og vedkommende vil som regel også være meget selvkritisk og samtidig bekymre sig meget om andres syn på en selv.

Nogle gange er kravene til dem selv så store og urealistiske, at de næsten er sygelige og helt uopnåelige, og så bevæger man sig ud over menneskets normale adfærdsmønstre. Ofte vil de ikke være tilfredse med deres udseende, deres hjems indretning og rengøring eller f.eks. deres præstationer på arbejdet, uanset hvor godt de gør det, og det kan ende med depressioner.

Der er også en række lidelser, som ofte følges af perfektionisme, f.eks. tvangslidelser (OCD) eller spiseforstyrrelser. I begge tilfælde kan årsagerne, hvis man da ellers kan finde dem, være både psykologiske, f.eks. er anoreksi ofte fremkaldt af store følelsesmæssige kriser, eller skyldes forhold i hjernens funktion.

I andre, mindre alvorlige tilfælde, kan perfektionistens stræben føre til, at han eller hun faktisk når de mål, vedkommende har sat sig i livet, og på den måde kan det vel være en positiv ting at være perfektionist.

Så hvis jeg skal vende tilbage til dit spørgsmål, så tror jeg ikke, at man kan finde særlig gode forklaringer på, om man trives i enten rod eller orden, men at det er en ganske anden sag at være perfektionist. Og det tror jeg ikke, man er, bare fordi man rydder op (det her må mine døtre godt læse).