Ammonitter

Det er en gammel blæksprutte, du har fundet, en såkaldt ammonit. Eller rettere, det er en afstøbning og et aftryk af den kalkskal, som en blæksprutte har boet i for mange millioner år siden. Da blæksprutten døde, faldt den ned på havbunden. Blækspruttens krop rådnede hurtigt bort, men den hårde skal blev dækket af ler, kalk, sand, og hvad der ellers dalede end på bunden.

Skaller, der ender på den måde, bliver som regel til forsteninger ved, at skallens kemiske stoffer bliver skiftet ud med andre mineraler. Det er altså ikke den ægte skal, man finder som fossil, men nærmere en slags naturtro kopi i sten (en forstening, kalder man det også). En del af dit fossil, den inderste del, er - så vidt jeg kan se på billedet - selve den forstenede skal, mens den yderste del er et aftryk af et stykke af skallen, som er brækket af.

En gang i mellem sker det, at skallens oprindelige stoffer bevares uforandret. Skallen hos den levende ammonit var opbygget af et kalkholdigt mineral, som hedder aragonit, og på indersiden havde den et lag af farvestrålende perlemor. Særligt velbevarede ammonitfossiler er blevet brugt som smykkesten og solgt som ammolit.

Skallen er opbygget af kamre. Blæksprutten har boet i det yderste kammer i spirallen, som også er det nyeste og største kammer. Det er sammenvoksningerne og skillevæggene, der har lavet det fine mønster, der stråler ud fra midten af spiralen som egerne i et hjul. Man ved næsten intet om selve blæksprutten, man ved fx ikke med sikkerhed, hvor mange arme den havde (de fleste gætter på ti), eller om den havde et næb lige som nutidens arter, men man har fundet spor af den sæk, der har indeholdt blækspruttens blæk i særligt velbevarede fossiler.

De ældste ammonitter er fra Devon-tiden og er mere end 400 millioner år gamle. Gruppen forsvandt for cirka 65 millioner år siden, da mange andre dyr også forsvandt, bl.a. dinosaurerne. Der var mange forskellige arter, og de var meget talrige, næsten som de fisk, der i nutiden svømmer omkring i store stimer. Mange af arterne var vidt udbredte i verdenshavene og fandtes kun i nogle få millioner år, før de uddøde. Til sammen spænder de mange arter over mere end 300 millioner år, og fordi de hver især levede i relativt kort tid, kan geologerne bruge ammonitterne som en slags geologisk ure, der kan bruges til at datere jordlagene.  

Jeg har fundet et par artikler, hvor man har studeret ammonitter, der er gravet frem i det sydlige Spanien, også nær Estepona. Fossilerne stammer fra Jura-tiden, dvs. 201-145 millioner år før nu. Jeg vil tro, at dit fossil også er fra Jura-tiden og altså er fra en periode af klodens historie, hvor kæmpemæssige, langhalsede dinosaurer gik omkring på landjorden, og store flyveøgler svævede omkring oven over dem. Og i havene svømmede enorme hvaløgler og svaneøgler omkring sammen med ammonitterne.