Heste, æsler og zebraer

Spørger Helga.

Hej, mit navn er Helga
Jeg har lige et par spørgsmål omkring heste, æsler og zebraer: Jeg har lært at en hest og et æsel kan få afkom, men hvad er forskellen på et muldyr og et mulæsel? Hvis en hest og et æsel kan få parre sig med hinanden, kan en zebra og et æsel eller en zebra og en hest så også parre sig og få afkom? Jeg ved godt, at de lever forskellige steder i verden, men især æsler og zebraer ligner hinanden meget i bygning, så kunne det være muligt? hvorfor/hvorfor ikke?
tak på forhånd
Helga
 
 
Et muldyr og et mulæsel er sådan set det samme, nemlig en krydsning mellem en hest og et æsel. Grunden til, at man bruger to forskellige betegnelser, er den, at man også skelner mellem hvilken af de to arter, der er henholdsvis far og mor til afkommet. Et muldyr er således en krydsning mellem en æselhingst (altså et han-æsel) og en hestehoppe, mens et mulæsel er resultatet af den modsatte krydsning, dvs. mellem en hestehingst og æselhoppe.
 
Der er forskel på de to krydsninger. Et muldyr er som regel større end et mulæsel, krydsningen får nogenlunde moderens størrelse, og en hestehoppe er som regel større end en æselhoppe. Muldyr er udholdende dyr og egner sig godt som arbejdsdyr, fx som trækdyr, og de skulle være mere intelligente (hvis man da vil bruge den betegnelse) end både heste og æsler. Af udseende kan de minde lidt om æsler med deres lange ører, små hoveder, korte maner og små hove.
 
Mulæsler ser man ikke så tit, eftersigende fordi de skulle være mere stædige og besværlige at arbejde med. Man kan mange steder læse, at muldyr er sterile, og man har da heller aldrig set et hanmuldyr få afkom. Derimod sker det en sjælden gang i mellem, at et hunmuldyr får afkom efter parring med en hingst, men det skal være hingste af de rene arter, enten æsel eller hest.
 
De forskellige arter i hesteslægten er ret almindelige i dyreparker og zoologiske haver, og man har gjort mange forsøg med at krydse arterne. Krydsninger mellem en zebra og en anden art i hesteslægten kaldes en zebroid, som næsten altid er steril. Zebra er fx blevet krydset med heste, sågar shetlandsponyer under navnet zetland. Ofte skelner man også her mellem, hvilken art der er far til krydsningen. En zorse er fx afkommet af en zebrahingst og en hestehoppe (langt den almindeligste form), mens det modsatte bl.a. kaldes en horbra (ud fra de engelske navne for dyrene).
 
I Afrika kan man flere steder finde både vilde æsler og zebraer, der lever side om side i de samme områder, og en sjælden gang i mellem får de to arter afkom sammen, de såkaldte zonkey'er, som er sterile.
 
Krydsninger mellem heste, æsler og zebraer er som regel sterile, fordi deres arvemasse ikke er opbygget på samme måde. I alle kroppens celler findes en kerne. Her ligger alle generne samlet på en lang række i et dna-molekyle, næsten som perler på en snor. Vi har to kopier af generne, en fra far og en fra mor. Dna-molekylet er opdelt i mindre stykker, de såkaldte kromosomer, og når cellen skal dele sig, fx når dyret vokser, skal kromosomerne finde sammen to og to.
 
En hest har 64 kromosomer (32 fra far og 32 fra mor), et æsel har 62. Derfor har et muldyr 63 kromosomer, 32 fra hesten og 31 fra æslet. Det giver problemer, når kromosomerne skal finde sammen under celledelingen, der er simpelthen et til overs. Når en muldyrhoppe danner sine æg, vil der sådan cirka være 31 kromosomer i halvdelen af dem og 32 i den anden halvdel, og der vil desuden ofte være lidt rod i, hvilke gener, der lander i hvilke ægceller. Hvis hun parrer sig med en hestehingst, som danner sædceller med 32 kromosomer, kan man dog være heldig, at en sædcelle finder frem til en ægcelle med det samme antal kromosomer og samme gensammensætning, og så kan hun faktisk få et føl. Der findes tre arter og otte underarter af zebraer med fra 32 til 46 kromosomer, og så bliver det for alvor indviklet, når de krydser sig med heste og æsler.
 
mvh
 
Jørn Madsen