Hvad er det for en knogle

Spørger Mathias, 9 år, Tuse Næs.

Jeg fandt denne knogle på stranden i sommer. Det var ved Kongsmark Strand. Hvad er det for en knogle? Hvilket dyr kommer den fra?

Tak for billederne. Da jeg sendte dem til en af knogleeksperterne ude på Zoologisk Museum, sagde han omgående, at det er den første halshvirvel fra en sæl, men at han ikke kunne afgøre, hvilken sælart der er tale om ud fra et foto. Det er bare meget nemmere at bestemme knogler, når man har dem i hænderne. Siden du skrev din mail til os, har du været så flink at låne os knoglen i nogle dage, så han kunne se nærmere på den. Og nu har han fundet frem til ejermanden.

Eller rettere sagt, der er to kandidater. Den stammer enten fra en spættet sæl eller fra en ringsæl, hvor første halshvirvel er meget ens. Din knogle er desuden lidt slidt, sikkert fordi den har rullet rundt i strandkanten mellem sten og sand, og nogle af de små forskelle, der er mellem arterne, er simpelthen slebet af. På en hel og frisk knogle er der fx ikke hul i de to runde udvækster til siderne (dem som på dit foto næsten ligner små ører). De huller er kommet til efter sælens død, og andre steder er knoglens overflade desuden helt væk, og man kan se dens indre opbygning.

Første halshvirvel er den, som kraniet så at sige hviler på. På dine billeder kan man se to flade fremspring på hver side af hullet i midten af knoglen. Det er på dem, kraniet har haft kontakt med via to små fremspring ved nakkehullet. I hullet i midten har rygmarven ligget. Rygmarven er et tæt bundt af lange nerveceller, der holder kontakten ved lige mellem hjernen og kroppens organer og sanseceller, og som hjernens kan sende impulser igennem ud til muskler og fx kirtler.

Den første halshvirvel kaldes også atlas, og den sidder lige foran den halshvirvel, der kaldes axis. Begge er helt anderledes opbygget end de fem andre halshvirvler, der mere ligner nogle små ryghvirvler. Grunden er, at de to knogler tilsammen er udformet på en måde, så sælen kan vride i nakken og nikke med hovedet. De andre halshvirvler er meget mere stive i det. Din knogle stammer i øvrigt fra en voksen sæl, hvor den er helt sammenvokset, hos et ungt dyr eller en unge kan man se de steder, hvor de enkelte dele senere smelter sammen til en hel knogle.

Spættet sæl kan man træffe overalt i de danske farvande, nogle steder vandrer de endog op i åerne. I januar kunne man således møde en sæl fire km oppe ad Bygholm Å i Horsens. Og der er mange af spættede sæler, i 2011 anslog biologerne, at der var cirka 16.000 herhjemme. Arten er ikke så almindelig i Storebælt, hvor din knogle stammer fra, men en af dem, der holder øje med sælerne, har fx set dem på Sprogø og Vresen nord for Langeland, og han tror, at der holder cirka 50 spættede sæler til i bæltet.

Ringsælen er en arktisk sælart, der er udbredt i de kolde have rundt om Nordpolen. Den er et af isbjørnens yndlingsbyttedyr, bl.a. ungerne, der fødes i en snehule på havisen. Ringsælen er sjælden i de danske farvande, men ikke desto mindre fik Zoologisk Museum indleveret en død ringsæl næsten samtidig med din knogle. Den var fundet død i Guldborgsund mellem Lolland og Falster. Den stammer måske fra den bestand, der i nutiden lever inde i den Botniske Bugt mellem Sverige og Finland. Det sker af og til, at sæler strejfer langt omkring, i Danmark har vi fx haft besøg at både grønlandssæler og hvalrosser.

Før i tiden, fra sidste istids ophør og frem til jægerstenalderen, var ringsælen langt mere almindelig, og dens knogler dukker af og til op i jordlagene. Hvis din knogle havde været gammel og brun, som havde den ligget længe i jorden og senere var blevet vasket ud i vandkanten, ville det måske endda have været mere sandsynligt, at den stammede fra en ringsæl end fra en spættet sæl. Men da din knogle ikke har ligget i naturen særlig længe, den er både pænt knoglefarvet og ikke særlig slidt, må den næsten være ny og altså nok fra en spættet sæl.