Det biologiske fagudtryk "diklin"

Det var godt nok et uventet spørgsmål. Selv for en biolog som undertegnede er diklin ikke et ord, man støder på hver dag - eller hvert år for den sags skyld. Men det er skam et biologisk fagudtryk, og det har en lang historie. For at svare på dit spørgsmål, må vi mere end 250 år tilbage i tiden. Vi skal nemlig, som du selv er inde på, have fat i den store svenske naturhistoriker Carl von Linnés skrifter.

Linné lagde grunden til den måde, man inddeler blomsterplanter i hovedgrupper. Han valgte at bruge blomsternes hanlige og hunlige kønsorganer til inddelingen, og derfor kaldes metoden for Linnés seksualsystem. Hos blomsterplanter svarer pollenkorn til dyrenes sædceller, og de skal befrugte et frøanlæg (svarende til et æg), før en ny plante kan spire frem. Pollen findes i de støvdragere, man kan se stikke frem som små hår i en blomst, og i midten af blomsten vil man ofte finde det støvfang, som leder ned til frøanlægget.

Linné skelner mellem 24 hovedgrupper. En af dem er fx de planter, som har  blomster, hvor der sidder to støvdragere (hanlige kønsorganer) sammen med støvfanget (det hunlige organ), en anden kan kendes på, at blomsterne har otte støvdragere siddende sammen med støvfanget (eller støvfangene).

Begge disse grupper er eksempler på tvekønnede blomster, som både har hanlige og hunlige kønsorganer. Langt de fleste blomsterplanter har tvekønnede blomster, men hos mange af dem er det ene køn aktivt på et andet tidspunkt end det andet, bl.a. for at undgå selvbestøvning. Man kan faktisk sige, at de anatomisk er tvekønnede (blomsterne altså), men at de i praksis er enkønnede, enten han eller hun.

De typer, jeg lige har nævnt, er eksempler på det, Linné kaldte monokline blomster. Mono betyder en eller sammen, og klin betyder leje eller seng. Eller med andre ord blomster, hvor han og hun deler samme seng (dvs. blomst).

Og nu kommer vi så til diklin, som betyder to senge, hvilket antyder, at de hanlige og hunlige kønsorganer sidder i adskilte blomster, som altså er enten blomster af hankøn eller blomster af hunkøn. Det er nu, man skal man skal holde tungen lige i munden. Det er uhyre vigtigt at huske på, at man taler om blomsterne og ikke om planterne.

Man kan nemlig være diklin på flere måder. Nogle arter har fx begge slags blomster på samme plante. Det betyder med andre ord, at blomsterne er enkønnede, men hele planten er tvekønnet (det kaldes enbo eller sambo). Det gælder fx mange træarter som fx bøg, eg og fyr samt urter som fx gåsefod og arum.

Hos andre arter sidder de to slags blomster på forskellige planter, som så er enkønnede, enten han eller hun (det kaldes også for tvebo eller særbo). Det gælder fx almindelig bingelurt, pil og taks. Og så er der arter, hvor der både kan findes hanblomster, hunblomster og tvekønnede blomster, men Linné regnede dem med til de dikline arter.

Nu kan vi endelig vende tilbage til dit spørgsmål. Hvis man ser på blomsterne alene, dækker betegnelsen diklin over blomster med kun et køn. Monokline blomster er derimod altid tvekønnede - og af samme grund må hele planten også være tvekønnet. Planter med dikline blomster kan være både tvekønnede og enkønnede. Men efter som Linné brugte betegnelsen diklin om selve blomsten, må man med andre ord nok konstatere, at diklin ikke er synonym med tvekønnet, nærmest tværtimod.