Hønen og ægget

Jeg har lige været til en fest, hvor der var en, der begyndte at snakke om hvad der kom først, hønen eller ægget. Det er ikke første gang, jeg har stødt på det, og ham her mente det var et problem, som man ikke kunne løse. Men er det ikke meget enkelt? Ægget må da være meget ældre end hønen?

Det har du fuldstændig ret i, ægget er en meget gammel evolutionær opfindelse. De ældste arkæologiske fund af tamhøns er omkring 7500 år gamle og fra Kina, så hønen er slet ikke i nærheden af at konkurrere med ægget i alder. Selv hvis vi er flinke og anser tamhønen for en særlig form for junglehøns, så rykker det vel ikke hønens historie millioner år tilbage i tiden. Det korte af det lange er, at ægget vinder stort.

Der er mange dyr, som lægger æg. Insekter og fisk lægger typisk æg, men det er nogle helt andre end dem, man kender fra høns. I et hønseæg ligger den befrugtede ægcelle godt beskyttet inde i en æggeskal, og den har alle de næringsstoffer med sig, som den har brug for under sin fosterudvikling. Ilt får den gennem små porer i skallen. Den slags æg - nogle af dem med bløde, seje skaller, andre med hårde kalkskaller - kender man fra mange af de hvirveldyr, som lever på landjorden. I nutiden lægger fx krybdyr, krokodiller, skildpadder, fugle og sågar nogle få pattedyr som næbdyr og myrepindsvin æg, og i fortiden lagde mange andre nu uddøde grupper som fx dinosaurerne æg.

Hvis man antager, at ægget kun er opstået en enkelt gang (i modsætning til flere gange uafhængigt af hinanden i hver udviklingslinje), kan man datere ægget til den sidste fælles forfader for alle disse dyregrupper. I så fald må det være opstået for mere end 300 millioner år siden. Nogle af de ældste fund af fossile æg er cirka 220 millioner år gamle og er lagt af dinosaurer, men man kender også fossile æg fra fx fugle, skildpadder og krokodiller. Nogle af disse ældgamle æg er så velbevarede, at man kan finde bittesmå forstenede fostre inde i dem.

Fugle er en sidegren på dinosaurernes stamtræ. Tamhønens æg må logisk være en videreudviklings af dinosaurernes æg, som igen stammer fra et dyr, der levede for mere end 300 millioner år siden. Svaret er derfor, at ægget er meget ældre end hønen. 

Men tilbage til det filosofiske spørgsmål om hønen og ægget. Det handler om, hvordan A kan være til, hvis det er afhængig af eksistensen af B, som igen er afhængig af eksistensen af A. En slags ring-paradoks, kunne man sige. Som man kan læse ovenfor, er det ikke noget problem for den, som mener, at livet er under konstant forandring, fx gennem evolution. Men tror man, at livet er uforanderligt, går spørgsmålet hen og bliver et stort filosofisk problem.

En af løsningerne kunne være, at begge har eksisteret i al evighed (hvad det så betyder), hvilket jo gør spørgsmålet overflødigt, og de græske tænkere indså, at problemer rørte ved de allerstørste spørgsmål: hvordan verden var blevet til, og om den var evig og uforanderlig. Sjovt nok er der en række eksempler på skabelsesmyter, hvor alt ting starter fra et æg, et kosmisk æg, om man vil, og så er problemet jo sådan set også løst for den troende.

"Hønen og ægget" kan også være et filosofisk problem i lidt mindre skala. I biologien kæmper man med at navngive arter og underarter, og der findes udførlige regler for, hvordan man skal gøre. Man kunne sagtens forestille sig, at særligt nidkære forskere gerne ville være helt præcise og kunne definere tamhønens tilblivelse, dvs. hvornår den ikke længere bare var en junglehøne. Og den helt nørdede forsker ville måske gerne vide, om det skete, mens den var et æg eller en udklækket kylling.

Problemet er bare, at evolution ikke foregår så enkelt og klart, at der lige med et står en tamhøne foran en, og i sidste ende går det hen og bliver et spørgsmål om personlige holdninger. Her vil jeg følge Darwin, som mente, at den slags detaljespørgsmål egentlig var ret uinteressante set ud fra evolutionstanken, hvor det hele handler om flydende overgange.

Det betyder ikke, at det er ligegyldigt, hvordan man arbejder med at navngive arter og underarter, langt fra, det er en uhyre vigtig opgave at få overblik over verdens biologiske mangfoldighed. Vi skal bare være klar over, at evolutionen kører på uden at skele til de måder, vi vælger at putte de levende organismer i passende kasser, så vi kan tale om dem.