Døde fugle
Spørger Karin Lykke Vorbeck
Vi nyder at iagttage et utal af forskellige fugle i vores villahave, der er særdeles populær blandt fuglene, da vi fodrer dem året rundt. På et eller andet tidspunkt afgår fuglene ved døden, men hvor bliver de af? Jeg har kun set ganske få døde fugle i haven, og de er alle døde ved en pludselig opstået begivenhed: En kat eller rovfugl har været der, eller de er fløjet mod et vindue. Hvor er de fugle, som dør af andre årsager? Der er jo tale om et stort antal.
Der må ganske rigtig være en del døde fugle derude, som man bare ikke får øje på. Det kan der være mange grunde til. Mange fugle, måske især nyudfløjne unger, bliver taget af katte og rovfugle. En spurvehøg, der har fået kløerne i en ung solsort, vil ofte flyve væk med sit bytte, så den kan æde i fred for hysteriske forældrefugle og skader. Hvis man er hjemme, vil man nok lægge mærke til dødsfaldet, da alle fugle vil skræppe op, og det gælder også, når katte smiger sig rundt. Så det er ikke så sært, at det især er voldsomme dødsfald og rudedræbte fugle, man bemærker.
Nogle af de døde fugle gemmer sig nok i tætte buske, det gælder nok især mange af dem, der dør af infektioner. De vil nok finde et stille sted og sidde, sulten og frysende med oppustet fjerdragt. Døde fugle vil desuden hurtigt blive ædt af ådselædere, ræve, pindsvin, biller og meget andet. Og så er der mange af vores havefugle, som trækker sydpå om efteråret og bliver væk størstedelen af året. Dem ser man selvfølgelig ikke ligge på plænen i den kolde tid, men kunne vi følge dem, ville man se, hvor mange der rent faktisk går til under den farefulde færd.
Sandsynligheden for at finde en død fugl afhænger blandt andet af, hvor mange individer, der lever i et område. I en britisk undersøgelse fandt man, at der kunne være130 solsorte på en kvadratkilometer i byområder, hvor der på samme areal var mellem 620 og 1555 husstande. Selv i den tætteste bebyggelse var der typisk 70-100 solsorte per kvadratkilometer.
Gråspurve kunne der være omkring 270 af per kvadratkilometer, hvor der var mellem 1556 og 3021 husstande. Det svarer til, at der bare var cirka 1 gråspurv per 6 til 12 husstande. Hvis alle husstande var haver (det ved vi ikke, om de var, da lejligheder også blev talt med), og alle gråspurve pludselig drattede døde om, ville det altså kun være et mindre udvalg af haveejerne, der ville finde en død fugl. Og det bliver ikke meget bedre, hvis man tæller alle arter sammen. Der var cirka 1200 fugle per kvadratkilometer, altså i gennemsnit mindre end en per husstand.
Hvis man oven i købet fordeler de 270 dødsfald på alle årets 365 dage, ville det pludselig være en sjælden begivenhed at finde liget af en gråspurv. Bestandene af de fleste danske havefugle er mindre end hos gråspurven i den britiske undersøgelse, så alt i alt burde man nok forvente, at det ikke er nogen almindelig hændelse at finde en død fugl.
Hvad der typisk slår en fugl ihjel afhænger både af hvilken art, der er tale om, hvor gamle de er, hvor de lever og årstiden. En undersøgelse af gråspurven viste fx, at dødeligheden var størst i yngletiden. Man fulgte livet blandt gråspurve i engelske haver, og af de 817 dødsfald, fandt de fleste sted i perioden april-juli. Faktisk døde der flere (54%) i den periode end i løbet af årets otte andre måneder (46%).
Det er et kæmpemæssigt arbejde at holde øje med, hvornår og hvorfor dyr dør. Det er meget lettere at opsamle den slags informationer for mennesker med cpr-numre. Det er en helt anden sag at indsamle den slags oplysninger ude i naturen eller bare i baghaven. Men flittige folk har gjort en del af arbejdet, og man kan simpelthen opstille deres liv i tabeller, hvor man ser på, hvornår dødeligheden er størst. Blandt solsorte døde fx næsten 55% af ungerne inden for et år, dvs. mere end hver anden. Men hvis den var heldig nok til at blive 5 år gammel, var dødeligheden nede på 39%, som dog stadigvæk er mere end hver tredje.
Rødhalsen lever et særlig farefuldt liv. Mere end 70% af ungfuglene døde inden de fyldte 1 år, og selv blandt de ganske få, erfarne fugle, som havde holdt 4-års fødselsdag, var det lidt overhalvdelen, der stillede træskoene inden for det følgende år. Rødhalse ældre end 5 år er store sjældenheder.
Der er mange forskellige dødsårsager, men mange havefugle dør af infektioner. Enten direkte eller fordi de bliver så svækkede, at de ikke kan søge føde og dør af sult eller fryser ihjel. Det har man især opdaget senere år, hvor man bl.a. har udviklet bedre metoder til efterspore parasitter, bakterier og virus. Det viser sig, at visse stammer af salmonella- og coli-bakterier kan gøre store indhug i havefuglene, og sammen med alle mulige parasitter kan de stå for op mod halvdelen af alle dødsfald blandt fugle. Derfor er det også en god ide at holde foderbrætter og automater rene, hvis man gerne vil undgå døde fugle på græsplænen.