Et brændende bekendtskab
Spørger Kamille Dombrowsky
Jeg tænker tit over, hvad brandmænd i vandet kan gøre. Hvordan bliver man brændt? Bliver man brændt, hvis man træder på dem? Jeg har nemlig hørt, at det er trådene, der brænder. Er der forskel på brandmænd i Danmark og i udlandet? Kan I hjælpe mig?
Lad endelig være med at træde på en brandmand, du vil helt sikkert fortryde det. Man skal endda passe på med at svømme for tæt på den, da dens tentakler, det du kalder dens tråde, kan være lange. Det er nemlig ikke selve brandmandens krop, den rødlige, blævrende skive af gele, som man skal være bange for, men de tusindvis af små nældeceller, der sidder på tentaklerne.
Når man rører en nældecelle på en tentakel, slynger den nogle spidse og skarpe torne ud, som laver hul i huden. Inde i cellen ligger en lang tråd, der virker som kanylen på en læges sprøjte. Tråden slynges ind i huden og frigiver den gift, som giver den brændende smerte. Hvis uheldet er ude, skal man for alt i verden ikke klø og gnubbe det sted, man er blevet brændt. Man kan i stedet prøve at skylle nældecellerne og tentaklerne af i havvand (uden at røre det brændte sted), smøre med eddike eller skrabe huden med en barberskraber eller andet med en skarp kant.
Brandmand kaldes også den røde brandmand. Ved de danske kyster bliver de sjældent mere end 30-40 cm, målt på tværs af geleskiven, men nogle steder i verdenshavene kan de måle over 2 meter. Den røde brandmand er faktisk den største art blandt storgoplerne, og hos de allerstørste eksemplarer kan tentaklerne være næsten 40 meter lange. Hos de noget mindre individer langs Danmarks kyster bliver de nok højst et par meter. Men det betyder altså, at man skal holde god afstand, når man plasker rundt i vandkanten. Der er flest af dem i sensommeren og i begyndelsen af efteråret, hvor mange skyller i land. Og selv om de har ligget og tørret ind, kan deres tentakler stadig brænde.
Man møder nogle gange en slægtning til brandmanden ved de danske kyster. Den blå brandmand kan som navnet antyder kendes fra den almindelige røde randmand på farven, og den er normalt noget mindre, op til 15-20 cm. Den træffes oftest langs Vestjylland, men kan også drive ind i bælterne. Den skal man holde sig fra, da den også har brændende tentakler.
Brandmænd kan være et ubehageligt bekendtskab, men ikke livstruende. Nogle steder kan man finde nogle helt andre krasbørstige gopler. Ved Australiens kyster kan man fx finde nogle få cm store såkaldte havhvepse , der er nært beslægtet med storgopler som fx brandmand, og de kan give livsfarlige forbrændinger. Uheldigvis er de svære at se i vandet.
Den portugisiske orlogsmand kan findes i alle varme have, bl.a. i Middelhavet. Den ligner en slags brandmand, men er i virkeligheden en koloni af smågopler. Dens op til 50 meter lange fangtråde kan give alvorlige forbrændinger. Det føles først som et elektrisk stød, som følges af stærke smerter, hvorefter den brændte hud svulmer op.