30. august 2013

Nilkrokodiller

Spørger Linn, 10 år

Er det rigtigt, at krokodiller får renset deres tænder af fugle? Og hvordan bliver de så venner med fuglene? Æder krokodillerne så ikke fuglene?

Det er en gammel historie, som stammer helt tilbage fra den græske historiker Herodot. Han skrev for næsten 2500 år siden, at "... når krokodillen kravler op af vandet, har den for vane at lægge sig med gabet vidtåbent, vendt mod vestenvinden. Og så er det, at trochilus hopper ind i dens mund og æder iglerne. Dette er til nytte for krokodillen, som bliver fornøjet og passer på ikke at skade trochilus".
 
Herodots historie handler ikke om alle mulige krokodiller, men om nilkrokodillen, som findes udbredt over store dele af Afrika, og som på hans tid fandtes helt oppe ved Middelhavskysten, hvor Nilen udmunder. Til gengæld ved man ikke med sikkerhed, hvad trochilus er for et dyr, ud over, at det måtte være en slags fugl, måske den art, som på dansk har fået navnet krokodillevogter.
 
Siden Herodot er historien blevet gentaget af folk som den græske filosof Aristoteles og den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre, og man kan stadig støde på den i mange bøger og i naturudsendelser i tv. Nu er det ikke bare igler, den flinke fugl piller ud, men også alle mulige parasitter og madrester. Problemet er, at der ikke rigtig findes nogen film eller fotos, der viser modige fugle, der piller utøj og snask ud af åbne krokodillegab.
 
En af de allerstørste eksperter i nilkrokodiller, den britiske zoolog (og ekspert i camouflage) Hugh B. Cott, brugte utallige timer på at iagttage nilkrokodiller i naturen, og han læste både gamle rejseberetninger og talte med lokale afrikanere, og han fandt intet, der tydede på, at nilkrokodillen havde en god fugleven, der holdt dens tænder rene. Man ser ofte krokodillerne sammen med krokodillevogtere, de kravler bare ikke ind i munden, men kan godt finde på at nappe insekter på og omkring de store rovdyr.
 
Man kender dog til andre eksempler på dyr, der holder andre dyr rene. På koralrevet kan små pudsefisk og pudserejer fx leve af at fjerne føderester og parasitter fra store fisk, der pænt står i kø for at komme til. De små og store fisk er nok ikke særligt gode venner af den grund, men de har udviklet en række små signaler, der viser, at de har fredelige hensigter og på den måde undgår uheld.