Hvad hedder denne flotte bille?
Hvad er det for en sjov fætter, som kravlede på vores terrasse forleden dag og glimtede i solen? Den var ret stor og lignede en skarabæ som dem, man kan købe i Egypten. Meget flot bille, men hvad hedder den, spørger Ulla.
Jeg tror, at jeg vil være frisk og sige grøn guldbasse. Frisk fordi jeg ikke kan være helt 100 procent sikker ud fra dine billeder, men det kommer jeg tilbage til. Det er ikke noget tilfælde, at du tænkte på skarabæerne, grøn guldbasse tilhører nemlig den gruppe, man kalder torbister, på latin Scarabaeidae, som netop også omfatter de hellige biller fra Egypten.
Grøn guldbasse, på latin Cetonia aurata, bliver omkring 20 mm lang. Den lægger æg i rådnende materialer, fx trøsket træ, hvor larven lever af ekskrementer fra andre insekter, svampetråde og anden kompost, så at sige. Her forpupper den sig også, mens de voksne biller, som er gode flyvere, finder frem til blomster, hvor de blandt andet spiser pollen og nektar.
Dine billeder viser en bille med et tydeligt, metallisk grønt skær, men den kan også være næsten sort, bronzefarvet eller grå. Som regel har den de fine hvide mønstre på dækvingerne, som også ses på dine fotos. Den er nok ret almindelig i Danmark og findes især i de østlige egne af Jylland og på øerne.
Som sagt er jeg ikke helt sikker på, at det er en grøn guldbasse, sagen er nemlig den, at der findes en anden torbist, som er temmelig almindelig i Danmark, og som ligner den meget. Kobberguldbassen tilhører en helt anden slægt, dens latinske navn er Protaetia cuprea, og dens levevis er også en helt anden.
Kobberguldbassen lægger sine æg i myretuer, hvor larven sandsynligvis lever af rådnende plantemateriale og resterne af døde myrer og myrelarver. Larven udskiller en væske, som holder de emsige myrer på afstand. De voksne biller opsøger ofte blomster, hvor spiser pollen og kronblade.
Hvis jeg skulle være helt sikker på arten, ville jeg gerne have billen i hånden og se nærmere på dens underside, hvor bygningen af forbrystet er forskellig hos de to arter. Men på dine billeder kan jeg også ane en forhøjning på hver af de to dækvinger, der hvor de mødes ned langs bagkroppen, og det skulle være et godt kendetegn for grøn guldbasse.
Den grønne guldbasse ses oftest i nærheden af løvskovsområder, mens kobberguldbassen som regel findes nær nåleskov, hvor man finder mange myretuer. Men begge arter kan komme vidt omkring og kan sagtens forvilde sig ind i byer og op på terrasser.