Hvor i verden har man fundet flest meteoritter?

Det har man på Antarktis. To ud af tre meteoritter er fundet på det sydlige kontinent.

På nettet kan man finde alle kendte meteoritter på en hjemmeside, som vedligeholdes af det internationale selskab for meteoritter og planetvidenskab, The Meteoritical Society. Her kan man se, at man har fundet 41.113 meteoritter på Antarktis og 21.428 i resten af verden (i hvert fald lige den dag, jeg kiggede).

I Rusland, som er lidt større end Antarktis, har man til sammenligning bare fundet 160. På listen findes alt fra de mindste stumper til tonstunge jernkæmper. Mange af fundene stammer sikkert fra et mindre antal meteoritter, der er gået i stykker, da de ramte atmosfæren.

Nogle steder er det svært at finde meteoritter. I Danmark og andre lande med tæt vegetation, højt græs og skove er det ikke nemt at få øje på dem. Desuden kan de hurtigt blive nedbrudt af vind og vejr. På Antarktis er det en helt anden sag. Her er der ingen planter, og det er koldt, så meteoritterne holder sig godt. Isen bevæger sig desuden langsomt af sted og sørger for at aflejre meteoritterne langs bjergkæderne, der deler Antarktis i to.

Oppe på isen er der desuden ingen andre sten, der kan ligne meteoritter og forvirre en. Det kan nemlig være svært at kende den ægte vare. Langt de fleste meteoritter, som folk mener at have fundet, viser sig at være lidt sære sten, som stammer fra Jorden selv og ikke fra himlen. Inde i Antarktis’ isørkener er alle de sten, man finder, meteoritter.

Et andet godt sted at lede er i ørkener, hvor der heller ikke er mange planter at gemme sig bagved. Her er der kun lidt regn, som kan slide dem ned, til gengæld er der ofte mange sten, de kan putte sig imellem. I det nordvestlige Afrika har man fx fundet mere end 8600 meteoritter og i Australien 747. I Oman på sydøst-spidsen af den Arabiske Halvø har man ledt intensivt efter dem siden sidst i 1990’erne og er i dag oppe på næsten 4000 styk.

En pæn andel af Omans meteoritter stammer fra Mars og Månen, som er blevet ramt af asteroider eller kometer. Løse stykker er så tumlet gennem Solsystemet for endelig at ramme Jorden. Langt de fleste meteoritter ligner sten og må være rester af det materiale, der dannede Solsystemet for 4,567 milliarder år siden. Det har samlet sig i småplaneter eller asteroider og er så senere blevet slået løs ved sammenstød. En mindre del er dannet af jern og nikkel (i sjældne tilfælde med lidt stenmateriale) og stammer fra det indre af små planeter, der har haft en varm, smeltet kerne.

Man har altså fundet ret mange stumper af meteoritter over hele kloden, og de fleste har nok ligget her længe inden, de blev fundet. Det er straks mere sjældent, at man kan samle en helt frisk meteorit op, som man opdagede som et stjerneskud, da den trængte ind i atmosfæren. Ofte afslører meteoritten sig med et stærkt lysglimt og ved at trække et skarpt lysende spor henover himlen. Har mange set stjerneskuddet, kan man ofte regne sig frem til, hvor man skal lede efter meteoritten.

Her i Danmark har man fundet syv meteoritter, heraf tre meget friske eksemplarer. Den ene, Århus-meteoritten, er samtidig den eneste, man fandt i 1900-tallet, de to andre er fra 2000-tallet. Den 17. januar 2009 så man et kraftigt lysglimt over Østersøen og Lolland-Falster, og et par måneder senere blev stumperne af meteoritten fundet lidt sydvest for Maribo.

Så sent som den 6. februar i år så mange et kraftigt lysglimt over Nordsjælland lidt over klokken ti om aftenen, og allerede næste dag fandt man de første stumper af den i en have i Ejby vest for København. Ejby-meteoritten var så frisk, at den stadig indeholdt spor dannet af den kosmiske stråling, og derfor blev den omgående sendt til et speciallaboratorium i Italien. Sporene, fx forskellige radioaktive grundstoffer, kan afsløre hvor længe meteoritten har været undervejs og hvor stor den var, før den gik itu. Når den en gang kommer tilbage, vil den blive udstillet i Statens Naturhistoriske Museum.

Selv om Antarktis suverænt ligger nummer et på meteorit-listen, har man endnu ikke samlet en nyfalden meteorit op dernede. Og det er nok ikke særlig underligt. Antarktis er meget større end Europa, men der bor kun 5000 mennesker (om vinteren bare 1000), så langt de fleste meteoritter dratter ned uden for synsvidde af de få bebyggelser og lejre. Til sammenligning har man i USA indsamlet næsten 150 helt friske meteoritter og i Indien næsten 130, men her lever der også langt flere mennesker, og nyheden kan hurtigt sprede sig via medierne.